Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

54

om Politik, og Kjøbmanden fra Provindsen, der veed, at man bør underholde sin Borddame, betroer hende at han aldrig har kunnet blive klog paa Affairen ved «Dy f f e l s b a nk e r n e » . En ung Mand, der uheldig­ vis ikke har faaet sin Flamme tilbords, siger Ingen­ ting, men sidder og stirrer paa hende som en Stænge­ rotte, hvilket efter Kyndiges Mening skal være den høieste Grad af Seen, som en Rotte eller noget an­ det Væsen skal kunne præstere. Han tager mechanisk af det ombudte Fad og deponerer en brunet Kartoffel i Skjødet paa sin Borddame, der endnu ikke aner, hvilken Ulykke der har ramt hendes himmelblaae Silkekjole. Han har imidlertid seet det og flyttet Øinene fra det smukke Ansigt ligeoverfor, for med Rædsel at fæste dem paa den usalige Kartoffel. Han tør længe ikke aabenbare den Himmelblaae den ræd­ somme Begivenhed, men tager endelig Mod til sig: «Gud, det gjør saamænd slet ingen Ting», siger hun og græder næsten af Ærgrelse over sin Cavaleers Klodsethed; han taler ikke en Gang til hende og by­ der hende nu oven i Kjøbet Kartofler paa denne høist generende Maade. Tallerkenerne skiftes, Talen summer, og Glassene tømmes. Der holdes et Par Taler, og en lille Mand, der naturligvis er kommen til at sidde ved Siden af den største Dame i hele Selskabet, og som længe nerveust har rokket paa sin Stol og svaret i Øster, naar han er bleven spurgt i Vester, samler sig ende­ lig kraftig sammen og hamrer lydelig paa sit Glas; han føler sig kaldet til at sige et Par Ord. Han rei­ ser sig, seer sig om og famler med skælvende Fingre