Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

52

Stuen fyldes efterhaanden mere og mere; der bukkes og neies og tages i Haanden og gjøres Be­ mærkninger; men Ingen er i Grunden rigtig oplagt til at tale, «Hvad er Helten uden Mad og Drikke?» og hvad er en Herre med en sulten Mave lige over for en Dame, som Tilfældet har bragt ham sammen med, og som han absolut skal conversere? Nei, Øieblikkene, umiddelbart før Døren til Spisestuen bliver aabnet, ere frygtelige! Der mangler endnu et Par Gjæster; Fruen kommer i nerveus Spænding ved at tænke paa Maden, og Herren ærgrer sig over, at det netop er Hr. og Fru X., der lade vente paa sig; han kjender i Grunden ikke meget til dem, men har været bedt hos dem en Gang og har nu følt sig forpligtet til at udøve, hvad man for Spøg kalder «Blodhævnen» imod dem. Omsider gaaer Døren op; det er dem. Hvor man er glad over at see hinanden! Selskabet er temmelig forskjelligartet, men efterat en Tjener •— Leietjeneren — har hvisket Noget til Fruen, og der er kommet et vist Børe i Forsamlingen, søge de no­ genlunde ensartede Størrelser sammen. De unge Herrer nærme sig de unge Damer, som de ønske at føre tilbords, og blive paa en Gang snaksomme, eller det Omvendte skeer, og Skumlere ville paastaae, at der selv blandt Ungdommen findes Herrer, der udtrykkelig vælge sig Borddamer, som have faaet Navn for at spise Meget, for at de selv kunne have Madro. Vi tør ikke indestaae derfor og haabe ikke, at det er sandt; men, som sagt, det paastaaes. Grossereren beder Herrerne om at tage Damer, idet han foregaaer dem med et godt Exempel og selv