Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 2 Eftermiddag-.

27

svinder saa atter, uden at man videre lægger Mærke til ham. Ligesom de virkelige Løver i deres Bure idelig tumle sig frem og tilbage og gjøre alle mulige uven­ tede Vendinger, saaledes færdes de tamme «Løver» paa deres «Vildbane». Man maa lægge Mærke til dem, og det er netop det, de ønske. Den tamme «Løve» jager sjeldent alene, men derimod oftere i Flokke eller i det Mindste i Selskab med en Kammerat. Begiver han sig alene til Stedet, varer det aldrig længe, inden han møder en Ven, og efter den sæd­ vanlige Udvikling af aandrige Bemærkninger og Af­ spærring af Trottoiret begynder Driveriet; saa stødes der paa Flere, og Conversationen bliver mere levende og høirøstet. «Hvor skal Du hen?» «Jeg driver, og Du?» «Gjør ligesaa!» «Har Du seet de fremmede Dandserinder?» «Forstaaer sig.» «Det er morsomt.» «Kjønt er det sku ikke. «Det er nok ulige morsommere.» «Var Du i det Kongelige iaftes?» «Ja, man skal jo slaae Tiden ihjel med Noget.» «Hvordan gik Operaen?» «Jeg troer godt.» «Hvem der var en god Tenor!» «Jeg brød mig saamænd ikke en Gang om at være Jeg har talt med dem.»

en Tenorost.»