Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

26

«Er det ikke latterligt at tage Hatten af uden netop for Damerne,» siger en Tredie, «og var det ikke mere end tilstrækkeligt, om man nøiedes med at nikke til sine Bekjendte?» «Det er i hvert Tilfælde en forbandet Uskik,» mumler en Fjerde, og alle ere enige med ham, paa samme Tid som de svinge med Hattene, krumme Ryggene eller slaae ud med Hænderne, alt eftersom de ville hædre dem, de møde. Østergade maa pløies adskillige Gange op og ned, inden den unge Driver erhverver sig den nød­ vendige Færdighed, og kun den gamle Flaneur kan skue tilbage paa sine Ungdomsdage og med Stolthed udbryde •' i J a hvor vi drev! Vi havde vistnok b rag t det D og deres D øttre naadig vi b etragted’, Med ømme Blik husvaled’ vi de Smaa, E t saadant B lik det m aatte flux besvares! Vi var elskvæ rdige — ja Gud bevares! Den gamle Flaneur tager Tingene alvorligt. Med Lorgnetten dinglende paa Brystet skrider han langsomt og besindigt hen ad Fliserne. Af og til hæver han den til Øiet for at mønstre en forbigaaende Dame og udvexler ikke saa sjeldent en let Hilsen, der jævnligt bestaaer i et fint Smil, med et eller andet broget- klædt kvindeligt Væsen, som hopper ham forbi. Han standser ikke ofte, men gaaer sig sin Tour og for S aa vidt som Guders Æ tlin g e kan naae, Og de Philistre — hvor vi dem foragted’, H vor dybt vi ned paa deres T ravlhed saae.