Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

28

«En «Til-Nord-Ost». Du siger Vittigheder?» «Hvad skal man sige til det?» «Hallo! er det ikke Frk. Y., der gaaer derovre? «Som det lader. Er det et godt Pax-ti?» «Han er Mediciner. Lange Udsigter?» «Aa, han er nok c h e r u b i s k Candidat!» «Føi, den var for slem, nu gaaer jeg.» Gruppen skilles ad, og de unge Herrer gaae hver sin Vei for atter at mødes adskillige Gange og sende mystiske Hilsener til hverandre eller udvexle en Mængde for Udenforstaaende gaadefulde Repliker, saa- som: «De graae Støvler ere her!» «Manden er med!» «Hun kommer!» «Blaat Shavl i Dag!» etc. Naar saa Anstrengelsen har pirret Appetiten, eller Benene af naturlige Aarsager slæbes mere end sædvanligt hen ad Fliserne, tyes der til Caféerne. Der er ikke som i Paris Ledighed til at sidde udenfor i den mest umiddelbare Berørelse med de Forbigaaende; men Vinduerne afbenyttes i Stedet for den aabne Veranda. Fra Vinduerne har man et godt Overblik over Gaden og kan ret studere de Hundreder, der passere i en ustandselig Strøm. Man dominerer Situationen fra sit ophøiede Sæde og kan bedre lægge Mærke til Alt. Ligesom det nu en Gang er blevet Skik her i Danmark, at Damerne sidde paa Presenterbakke bag Ruderne, og at man fra Gaden af betragter dem, saaledes holde Mange af dem sig til Gjengjæld skades hvad Fanden! er hun bleven forlovet?»