Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 2 Eftermiddag.

25

Øieblik paa Amagertorv eller foran Uhret paa Ho­ vedvagten. Meget undgaaer ham paa denne hans Vei, og han har ofte den Tort, at Folk troe, at han har travlt, den største Krænkelse, man kan bibringe en ærgjerrig Driver. Han forstaaer heller ikke at hilse tilstrækkelig overlegent, uforskammet eller elegant. Men den Kunst at hilse hører nu forøvrigt heller ikke til dem, man lettest tilegner sig; spørg B o u rn o n - v ille . Hilsenerne i Almindelighed danne som oftest Conversationsthemaet blandt Østergades Drivere, et Thema, der synes uudtømmeligt. Hvert Øieblik er der Anledning til at drøfte det; en ung Dame menes at hilse for frit, en anden for coquet; En hilser blot ved at lukke Øinene, en Anden kaster Hovedet bag­ over; En indskrænker sig til at blinke, og en Anden siger et lydeligt G odd ag , og «Løverne» kritisere og udtale deres værdifulde Meninger om Sagen. «Bør en ung Dame ikke, ligesom i England, altid hilse først, for at vise om hun bryder sig om at faae min Hilsen?» spørger En, og Sagen tages un­ der Behandling. «Er det rigtigt, at jeg tager min Hat af for Frk. X, fordi jeg ved et rent Tilfælde kom til at staae ligeoverfor hende iaftes i L a n c ie r ’en paa Ballet hos min Ven Etatsraaden, og der flygtig blev præsenteret for hende? Mon hun ikke vil finde det upassende, at jeg ligesom tvinger hende til at vedkjende sig mig og for mine Venner gjør mig vigtig med hendes Bekjendt- skab, eller vil hun finde det uforskammet, om jeg undlader at bøie mig for hende?» indvender en An­ den, og der kommer en Mængde lærde Udtalelser.