Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

1 1 4

Du er paagaleVei, Du hav smigret for den plebeiiske Aands onde Instincter, Du har forsøgt paa at sige Vittigheder om mig og mit Bal, Du er en Bladtræl — besudlet med Blæk. Hævn vil jeg have ! "Ja, mindes mig! Af Frygt for øvet Daad Din Pen skal synke mat! — Fort vi vl og skriv!» Jeg hører Vrinsken og Stampen og seer Etatsraaden gaae tilveirs, fulgt af de tidligere omtalte sorte Dandse- heste, der haanende slaae ud til Høire og Venstre. Drømmer jeg? — Nei umuligt. — AK forekom­ mer jo som Virkelighed! — Det er ikke de tre Første, der have undsagt mig og spaaet mig Hævn. Hvert Individ, jeg er kommen sammen med, har troet at see sig portraiteret og har truet mig. Masser af unge Damer have sammensvoret sig om at gjøre mig umulig paa et Bal; ti Grosserere have sendt mig Af­ bud til Middagsgilder og adskillige Etatsraader have lukket deres Døre for mig. Men det har Altsammen ikke været under saa forunderlige Omstændigheder. Som Gjengangere vare disse komne for at forstyrre min Fred og Ro, det pinte mig, jeg maatte have Luft; men rundt om rører det sig igjen, og nye Aan­ der komme frem. Kræmmersvende, skilte lige ned paa Ryggen, mylre ind, idet de, hvæssende deres Alener, raabe i Chor: «Klokken 4 maatte vi møde i Boutiquen, som Du siger; men vi have dog havt vor Frihed; for Dig er ingen Hvile, f o r t v i v l og skriv!» Cancellister hobe uendelige Bunker af hvide Papirsruller op for mig og hyle: «Her er de Acter, Du taler om, fyld

/