Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 12 Midnat.

1 1 5

disse Blade med dine Kragetæer, f or t vi vl og skriv!» Leietjenere omfavne mig med deres hvide Bomulds- vanter: «Du har ikke taget paa os med Handsker, f o r t v i v l og skriv!» Bestandig det samme Om­ kvæd, min Hjerne begynder at dreie sig, fra alle Si­ der vælte Aanderne frem: Ladegaardslemmer med deres Koste, «Løver» med deres Stokke, og Alle svinge de sig i en Art Dødningedands. De tage hverandre i Hænderne og danne en umaadelig Kjæde, idet de drage forbi mig, gyselige Grimasser skære de, medens de true, og da jeg omsider troer, at disse mine Plage- aander ere forsvundne, hører jeg Raslen af Lænker. Hvad nu? Nye Rædsler. En Bande sorte Mennesker kommer ind med Haandjern og Lænker paa. Det er Bladnegrene, aldeles oversmurte med Blæk. De stille sig op, og jeg hører tydeligt Ordene fra Flokken: «End ikke os har Du skaanet! — Mindes Du Klok­ ken 6 ? — Mindes Du Haandjernene? — Mindes Du «Ombrækkeren» ? — Mindes Du «Andejægeren» ? Her er han for at skyde Dig! Du «Fornøielsens Galei- slave» , som Du selv kalder Dig og dine Lige, Du maa fylde dine Spalter og vrider Dig derved! «Fort vi vl og skriv!» Under Lænkernes Raslen og frygtelige Forvridninger marchere de ud, medens en sortsmudset Mand iblandt dem triumpherende viser mig et Hjul som det, hvorpaa man i gamle Dage blev radbrækket, og en Anden fyrer en Bøsse af paa mig; det er en Vindbøsse; det er Vind Altsammen; men det ligger i «Andejægerens» Haandtering. Lyset brænder klarere, Decorationen forandres, og ind bruse franske og wienske Dandserinder, der 8 *