Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

96

saaledes fløi hun igjennem Rummet, og saa kjendte hun dog Alting; det var mageløst. Børnene stode ved Vinduet og stirrede maalløse ud i Luften og bleve hvert Øieblik paamindede om at være forsigtige; Mut­ ter havde en svag Erindring om at have læst om Jernbaneulykker i det Blad, Fatter faaer bragt hver Morgen, og syntes at have en ubestemt Idee om, at Hovedet maatte blive revet af Peter, dersom han blot satte Næsen paa Ruden. Det er en herlig Fornøielse; til Dyrehaven for 16 Skilling, og det paa 20 Minuter! Alle maatte prøve det, og man skulde have troet, at den hæder­ lige Kaperkudskestand maatte være bleven totalt øde­ lagt; man havde med en vis Ængstelse ventet at høre, at adskillige af dem vare komne paa Bidstrup, at see deres Navne paa Fallitlisten eller daglig at læse i Bladene: «En Mand har imorges hængt sig i Grønne­ gade; den Ulykkelige var Kaperkudsk.» — «Liget af en Mandsperson med en Pidsk krampagtig sammen­ knuget i Haanden blev igaar fundet i Kanalen; de Tilstedeværende gjenkjendte Kaperkudsken Hans Pe­ ter O. P. Petersen,» og saaledes i det Uendelige. Men, nei! Kaperkjørsien florerer lige saa kraftigt som nogensinde: det seer man blandt Andet ogsaa en Søn­ dag Aften paa Kongens Nytorv. See, hvor Vognene ere fulde; tre Personer paa hvert Sæde, og dog er der steget et Par af ved Øster­ port. Jernbanen kan være meget god, sige Mange, men en Fart med den kan dog ikke maale sig med en Kjøretour langs Øresund paa en mild Sommeraf­ ten. De hvide Seilere vugge sig mellem hverandre