Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 10 Efterm iddag.

95

trække frisk Luft og nyde Sommerglæderne under et Bøgetræ ved den friske Strand eller i en tilrøget Pavillon mellem dampende Punscheglas og til Lyden af Harpetoner i Stedet for Fuglesang. Og dog vilde man ved at styre Coursen mod Vest i Stedet for mod Øst finde lige saa store Menneskemasser, lige saa livlig en Tummel. Ad Jernbanen seer man adskillige ai Dagens «Skovmennesker» vende hjem, og Togene bringe hver Gang Hundreder. Jernbanerne ere bievne naturaliserede hos os; de høre nu til en af vore for­ nemste Institutioner. Hr. Sørensen begynder næsten at blive lige saa fortrolig med Dampkraften som John Buli og har nu saa tidt gjort Touren til Klampenborg og Charlottenlund, at han med samme Ro og Phlegma lader sig føre hen ad Skinnerne, trukken af det pru­ stende Locomotiv, som han lader sig rumle hen ad den støvede Vei med to gamle Øg for Vognen. Der findes ikke mange Mænd, Koner eller Børn i Kjøbenhavn, som ikke nu for Tiden have prøvet, hvad det er at kjøre paa Jernbane; det er netop Banen til Klampenborg, der har gjort denne Befor- dringsmaade populair. Under hvilken Be- og For­ undring af de Reisende løb ikke de første Tog til og fra Dyrehaven! Med hvilken uendelig Fornøielse sad ikke den adstadige Hr. Sørensen og udpegede de for- skjellige Puncter, Toget passerede, for Mutter, og med hvilken usigelig Glæde opdagede hun ikke, at det var bekjendte Steder allesammen: Nørrebro, Kirkegaarden, Kongeveien, Grøndals osv. osv. Mutter har aldrig i sit Liv kjørt paa Jernbane før; hun indbilder sig fra Tid til anden at være paa en lang Udenlandsreise,