Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 10 Efterm iddag.

97

ude i Sundet, der er Liv som paa en befærdet Gade; i Haverne foran Lyststederne sidde Familierne med deres Gjæster, og paa Gangstien bevæger Strømmen sig fremad. Madkurven, som Sine bærer, er nu tom; men hun er nu ogsaa mere træt, end da hun imorges slæbte paa den, medens hendes Moder passede paa den lille Broder, og hendes Fader skød Barnevognen med Familiens yngste Haab i. Paa Yeien jage Ka­ pervognene forbi hverandre; man hører Sang og Ju­ bel, medens der svinges med Hatte, Guldregn og Bøgegrene. Der sidde alle Slags Folk mellem hver­ andre; Herrer og Damer, der have spist paa «An­ stalten» eller i «Bellevue»; Andre, der have besøgt Bekjendte; unge Mennesker, der have muntret sig «Over Stalden», inspiceret Teltene, hvori «Træk­ fuglene» kvidre, eller som have dandset hos Grøndals. Man mærker strax, hvor Vedkommende har tilbragt sin Dag, eller fra hvilket Sted han senest er kommen. Det kommer frem i Tale og Sang, i støiende Udbrud og tause Gestus. De mest forskjellige Melodier lyde ud i Luften, Brudstykker af berømte Componisters Arbeider blande sig med en for Øieblikket meget be- kjendt, om just ikke meget berømt Samtidigs Frem­ bringelser, hvis Navn hele Tiden synges med. Kudskene pidske paa Hestene og raabe udfor­ drende til hverandre; der kjøres omkap under levende Deltagelse fra Passagerernes Side, og tilbage til de Beseirede sendes der et udfordrende Hyl. Seirherren benytter den gode Stemning til at forhøre sig hos sin Nabo om «Herren» ikke har «en Segar», medens han med et Knald over Hestene paa samme Tid forsikrer