KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

208 januar 1840, skal i denne have udtalt ( E . Ingerslev siger »forsigtigt«): »Næppe tør vi regne det kirur­ giske akademis oprettelse som en til fædrelandets tarv sigtende foranstaltning, mon til videnskabens?« Man kommer uvilkaarlig til at tænke paa, hvorledes Tode havde rost Kølpin for ved indvielsen af akade­ miets bygning ikke at have hentydet til striden mellem kirurger og medicinere. En anden, der har udtalt sig stærkt mod akademiet, er J. H. Lorck, der i sin morsomme bog »75 aar« fortæller, at han havde »set sig gal« paa akademiet. Man skal nu ikke lægge alt for stor Vægt paa denne fremstilling, for Lorck var maaske ikke saa vel anskreven paa akademiet. Han var en for musik, teater, studenterliv og journalistik meget interesseret mand, men sine studier drev han ikke meget ivrigt. Han var 10 (!) aar om at faa en temmelig daarlig anden karakter. Det er meget vanskeligt at fælde en retfærdig dom, og en objektiv dom er umulig, man har ikke anden udvej end at anstille sammenligninger, og den sammenligning, der tilbyder sig, er med fakul­ tetet. Her kan man ikke være i tv iv l om, at fakul­ tetet som undervisningsanstalt stod meget lavt, langt under akademiet, og da fakultetet efterhaan- den fik bedre lærere, var det akademiets foragtede elever, man maatte ty til. Dette fremhæver akade­ miet gang paa gang og med rette. De bedste lærere ved Københavns og Kristianias universiteter og til­ dels ved Kiels var elever fra akademiet. Naar dette er tilfældet, synes det ikke nødvendigt at strides om, hvorvidt der kunde udgaa videnskabsmænd fra akademiet. Akademiets opgave var at uddanne praktiske læger, men det viste sig, at det tillige uddannede saa at sige alle de videnskabelige læger, der fandtes i landet.