KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

209 Saaledes var det, og dette var akademiet sig bevidst, og man kan forstaa, at man satte sig imod at blive opslugt af det fakultet, der intet havde præsteret, og hvor der ved forelæsningerne kun var 4— 5 tilhørere, medens akademiets forelæs­ ninger overværedes af c. 120. Sæt at der i vor tid ved nogle forelæsninger i det matematisk-natur- videnskabelige fakultet kun var ganske faa stu­ derende, og man saa fandt paa, at det var umuligt at blive dygtig ingeniør uden at være student og derfor forlangte polyteknisk læreanstalt inddraget i universitetet. Vilde nogen fortænke læreanstalten i, at den satte sig til modværge? Sammensmeltningen blev imidlertid en velsig­ nelse for det medicinske studium, og nutidens læger kan kun være glade over, at den fandt sted, og at kirurgernes frygt viste sig ugrundet, men derfor at se ned paa det gamle akademi er ubilligt, og der er for mig ingen tvivl om, at den danske lægeviden­ skab skylder det en stor tak, og at man maa huske, at vort lægevidenskabelige fakultet staar paa akade­ miets skuldre. Nutidens videnskabelige arbejde i lægevidenskaben bygger langt mere paa theatrum anatomico-chirurgicum og paa kirurgisk akademi end paa fakultetet. Vi skylder derfor stor tak for det arbejde, der blev udført, og vi maa i vor historie ikke glemme ACADEMIA CHIRURGORUM REG IA .

14

Made with