KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

189 Stadsfysikus Hoppe, som i denne sag har tiltraadt direktionen, har dissentieret fra pluraliteten, forsaavidt som den har erklæret sig mod dr. Christensens foreslaaede maade at ledsage foredragene med oplysende exempler blandt patienterne. Det ligger i sagens natur, at det kan være generende at maatte blotte sig for et stort antal unge mennesker og at gøre rede for en mængde forhold, men det er ganske nødvendigt, at der gives klinisk under­ visning. Naar der ved undervisningen kun benyttes prostituerede kvinder og fritliggende mænd, kan der ikke rettes bebrejdelse mod nogen for at have krænket blufær­ digheden, da mændene ikke er forpligtede til at lade sig indlægge og kan vide, at naar de søger fri kur, kan der blive tale om klinisk undervisning. Med hensyn til klinik i accouchement og børnesyg­ domme har direktionen for fødselsstiftelsen ytret, at den, forsaavidt adgang for de paa stiftelsen liggende kandi­ dater til de fritliggende fødende og barselkoner angaar, intet har imod, at vedkommende lærer for disse holder kliniske foredrag, men da kandidaternes antal er 6, og der desuden omkring de fødende og barselkonerne paa den tid, sygebesøgene finder sted, paa stuerne opholder sig en del læredøtre foruden reserveaccoucheuren og over­ jordemoderen, tillader stuernes rum ikke, at der gives flere studerende i almindelighed adgang til bemeldte fore­ drag, i det højeste kun undtagelsesvis en eller to flere ad gangen især saadanne, som formedelst befordring til embede eller forat etablere sig som privat praktiserende læger i provinserne trænger til nogen praktisk øvelse i accouchement, men ikke strax kan erholde faste pladser som kandidater i stiftelsen, forinden de forlader staden. Med hensyn til børnesygdomme har direktionen intet imod, at læreren og overlægen ved plejestiftelsen holder kliniske foredrag for de kandidater, der opholder sig eller tilstedes adgang til stiftelsen, ligesom der ogsaa for flere studerende gives lejlighed til at lære at kende bemeldte sygdomme ved til bestemte tider at bivaane de konsul­ tationer, som finder sted i stiftelsen over de i staden ud­ satte plejebørn, der bringes derhen af plejemødrene forat erholde raad og medicin. Til denne del af sagen ytrer kancelliet: Efter de af direktionen for Frederiks hospital anførte vigtige modgrunde har man ikke troet at burde andrage

Made with