KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

188 lemmer ai sundhedskollegiet erklæret sig imod, at der ved siden af hospitalets overlæger skulde ansættes en klinisk docent med maaske fra disses paa erfaring saavelsom teori grundede anskuelser afvigende lære, da det vilde give anledning til uorden. Man maa her erindre, at de to af de tre medlemmer af sundhedskollegiet var overlæger paa almindeligt hospital, nemlig Thal og Wendt. Da denne var død, tilskrev man direktionen og foreslog, at der ved be­ sættelsen af overmedikatet blev taget hensyn til, at den tiltrædende overlæge skulde holde forelæsninger. Der sva­ redes, at en saadan reservation var taget, og at det maatte være overlægen, der maatte holde kliniske forelæsninger. Overlægen, Mads Christensen, vilde ikke holde forelæs­ ninger som andre kliniske forelæsninger paa sygestuen men i et særligt lokale og forevise enkelte exempler paa sygdommene. Men selv under denne form mente direk­ tionen at maatte erklære sig imod, at kliniske forelæsninger holdtes paa almindeligt hospital. »Erfaringen viser, at der hos patienter, der lider af disse sygdomme, ofte findes en ikke ringe grad af blufærdighed. Den, der uden egen forseelse maatte være falden i denne sygdom, vilde det være til dyb beskæmmelse, og det vilde fuldstændiggøre skamløsheden hos dem, der selv havde paadraget sig syg­ dommen, saafremt forelæsningerne skulde ledsages af besigtigelse af patienternes sygdomstilfælde. Men det fore­ kommer direktionens pluralitet, at lægevidenskaben ikke med billighed kan kræve et saadant offer af hospitalets indre orden, hvorved patienterne kunde udsættes for nogen­ somhelst krænkelse eller deres bedre følelse aldeles af- stumpes«, og pluraliteten har derfor erklæret sig imod nogensomhelst forandring i den bestaaende orden paa hos­ pitalet. Direktionens første og styrende medlem over­ præsident Kierulff har i særdeleshed fremhævet, at da det offentlige er saa stærkt interesseret i at hindre udbredelse af venerisk smitte, maa det være magtpaaliggende-at bort­ rydde alt, hvad der kunde hindre den hurtigste og uop­ holdeligste behandling. Herpaa er ogsaa alle de politi­ foranstaltninger, som angaar visitation og behandling af scorta, byggede, idet de samtlige gaar ud paa at opmuntre til selvanmeldelse af sygdommen; men det maa befrygtes, at fremstillingen af patienterne for et større auditorium vil afholde mange fra at melde sig, og at det offentlige derved kunde* modarbejde sig selv.