KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

142 medlem af kollegiet og ikke lægger megen vægt paa sin mening, er for Bangs forslag, da han tror, at man herved kunde komme den uheldige strid mellem kirurger og medici tillivs. Af medicinerne er Herholdt den mindst ivrige og fører et stærkt forsvar for de mange, der oprinde­ lig er begyndt som lærlinge hos en amtsbarber, og nævner med stolthed, at saadanne barberdrenge var: Clausen, Simon Criiger, Heuermann, Hennings , Wohlert, Spierling, Kølpin, Tode, Callisen, Behrends, Winslow, Schumacher, han selv og m a n g e flere. De andre medicinere slutter sig kort til Bang, nogle med smaa ændringer, og resultatet var, at kolle­ giets skrivelse, der er dateret 20. november 1830, udtaler, at pluraliteten ( Schønheyder, Saxtorph, Her­ holdt, Lund, Rahlff og Thal ) er fuldkomment eller i hovedpunktet enig med Bang, medens de fleste kirurgiske tilforordnede ( Tønder, Fenger, Wilhusen, Callisen og Klingberg ) er imod forslaget. Alle vota indsendes tillige med afdøde Colsmanns. I kancelliet voterede Ørsted først (2 sider), og han er enig med Bang: Da kandidaterne fra kirur­ gisk akademi og medicinsk fakultet har ret til selvsamme praxis og altsaa stempel paa selvsamme duelighed, saa er det unaturligt at have to insti­ tuter. Af de andre voterende er navnlig Stemann ret ivrig for kirurgerne. I sit lange indlæg (3 sider) siger han bl. a., at historien lærer, at medicinerne altid har anset kirurgien som en underordnet videnskab og har stræbt at bringe den under deres overherredømme, og at kirurgien intet sted har fremblomstret, hvor man ikke har sørget for at fri den for saadant supremati. For en lignende tendens tør man vel heller ikke endnu ganske frikende medicinerne, og dog er det vist, at staten i det