KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

141 domme. Det gøres dels af ham, dels af de unge, og disse skal man ikke foragte. Bang har selv doceret nosologia generalis og praktisk accouchement som 27 aarig. Er akademiets forelæsninger ikke til­ strækkelige, staar jo universitetets aabne for kirur­ ger og omvendt akademiets for medicinerne. Han fremhæver stærkt, at kirurgi ikke alene er en viden­ skab men tillige en kunst, og han, der er dr. med., bemærker, at det vel med føje kunde drages i tvivl, om ikke den vordende kirurg, ja endog medi- cus, let kunde tænkes paa en hensigtsmæssigere maade foreløbig at danne sig for deres kunst og videnskab end ved i en lærd skole at læse græsk og hebraisk samt at perfektionere sig i det latinske sprog. Naar Bang har fremhævet, at de studenter, der tager kirurgisk examen, faar bedre karakter end de ustuderede, saa maa man erindre, at stu­ denter ved examen let faar overvægt paa grund af deres større øvelse i at udtrykke sig saavel skriftligt som mundtligt, medens han ikke tror, at forskellen med hensyn til den praktiske færdighed er saa stor. Han fremhæver naturligvis ogsaa hensynet til krigstider, og tillige at forslaget kom­ mer i strid med bestemmelsen, at amtsbarbererne skal være examinerede. Bang havde i sit forslag ogsaa udtalt, at enhver forbindelse med barbererne burde hæves. Endvidere vil det blive meget uhel­ digt for holstenerne, idet kirurger ikke kan ud­ dannes i Kiel. Han mener i modsætning til Bang, at en kirurg ikke behøver et embede men kan nedsætte sig et eller andet sted eller søge til ud­ landet. Han mener uden at ville nægte forslagets gode sider, at det ikke bør gennemføres. Klingberg udtaler sig ret ubestemt, men dog for kirurgerne, hvorimod Thal, der lige var blevet