KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

143 mindste ligesaa meget trænger til duelige kirurger som medicinere. — De heldige følger, som kirurgisk akademis oprettelse har haft paa kirurgiens studium lader sig heller ikke miskende, — der vil næppe være fordel snarere skade ved amalgationen. Han kan ikke undlade at bemærke, at han meget maatte fejle, dersom ikke kirurgisk akademi har virket langt mere til det medicinske studiums fremme end fakultetet har virket til fremme for det kirurgiske studium. Han synes, sagen løses bedst ved at for­ lange, at til jus practicandi fordres baade medicinsk og kirurgisk examen. — A f hans votum ses iøvrigt, at Bangs indlæg er sendt direkte til kongen og fra denne til Stemann, som synes lidet tilbøjelig til at tro, at kongen vil omstøde den stiftelse, som han selv har oprettet. Inden sundhedskollegiet havde faaet afsendt sit svar, rejstes spørgsmaalet fra en anden side, idet der fra 123 s t u d e n t e r (hvoriblandt -31 kandidater) sendtes en 3. november 1830 dateret ansøgning om, at ingen for fremtiden maatte til­ stedes at studere kirurgi og medicin uden i for­ vejen at have underkastet sig examen artium og examen philologico-philosophicum, begrundet ved, at der er omtrent 5 gange saa mange kandidater hvert aar, som der er embeder. Enten dette var bestilt arbejde eller fakultetet benyttede det til at faa anledning til at agitere videre, gav det fakul­ tetet lejlighed til en skrivelse paa 20 sider dateret 27. november 1830, hvori der udvikledes alt, hvad der var forhandlet i sundhedskollegiet, og gjordes rede for de forslag, hvorfor der var flertal i kollegiet. Selve studenternes forslag kommer man ikke ind paa, før man i slutningen siger: »Det behøves vist heller ikke at gøre konsistorium opmærksom paa