KiobenhavnsBefaestningsHistorie

16

En Skrivelse til de Adelige, der havde Gaarde i Kiøben­ havn, (Bilag 12) viser, at Borgerne 1558 havde beklaget sig over, at Adelen og Herreklostrene ikke for deres respective Eiendomme deeltoge i Fortifications - Omkostningerne", og at det, som en Følge heraf, blev bestem t, at hver Adelsmand, der eiede en saadan Gaard i Staden, skulde til ovennævnte Øiemed give 20 R b d .1, hvilke Penge i det allerseneste inden Juul maatte indbetales til Herluf Trolle. Uagtet der saaledes, under hele denne Konges Regiering, næsten uafladeligt var arbeidet paa Stadens Fæstningsværker, finde vi dog, at hans Eftermand allerede 1567 klager over deres Forfald. Frederik den Anden skriver dette Aar fra Frederiksborg, at han har erfaret, at Voldene og anden Be­ fæstning om Kiøbenhavn er meget forfalden, og at han derfor til den behørige Istandsættelse „under og tillader, at Borge­ mestre og Raad maae indtil videre oppebære en dansk Hvid af hver Skieppe Malt, der forbrygges i Kiøbenhavn, mod at denne Afgift forvendes til Byens Befæstning at bygge og forbedre, og til intet andet” (Bilag 13). Det næste Aar, da nogle udenfor Kiøbenhavn liggende Landsknægte havde giort M ytteri, og om Natten listet sig ind i Byen paa Steder, „der ikke vare befæstede” , hvilket Kongen ikke alene anseer for farligt, men ogsaa for „spotteligt og haanligt” , tager han Anledning deraf til atter at bringe Stadens Befæstning i Borgemestre og Raads Erindring, og bevilger, „paa det samme Arbeide saa meget dessnarere maa gaae for sig” , at de af hver Eiendomsgaard i Byen maae oppebære „hvis Rente deraf gaaer eet Aarstid” . Iligemaade forordner han, at de svenske Fanger, der ikke ere af Adel eller have „nogen synderlig Befaling blandt Krigsfolket” , eller ikke ere saa formuende, at de kunne underholde sig selv, skulle fremsendes til Kiøbenhavn for at bruges til at Af saadanne Gaarde, der tilhorte Adelen eller Herrekloslrene, var der i Kiobenhavn dengang 125. For de Eiendomme, Kongen selv havde, gav lian for sin Part 200 Rdlr. 1