KiobenhavnsBefaestningsHistorie

15

fication, om Kiøbenhavns Vandvæsen, om flere Bygnings- foretagender paa og ved Slottet etc. e tc ., antager han dog ikke ubetinget hans Meninger, men deels bifalder noget, deels forkastéf andet, deels opsætter sin Dom, for andetsteds at indhente nærmere Underretning. Som en Følge af et saadant givet og for godt anseet Raad synes et større Arbeide ved Befæstningen, hvilket Kongen besluttede sig til at lade fore­ tage det følgende Aar, at have været. Under I lte Septbr. haves der nemlig en Skrivelse til samme Magnus Gylden­ stierne, hvori Christian den Tredie melder: at ,,han har be- seet den ham sendte Skabellon paa den Befæstning, som skal foretages for Kiøbenhavn” , men synes, at Graven bør være 100 Sko bred og 20 Sko dyb, og at Vandet i Graven maa være 6 a 7 Alen istedetfor 3 Alen. Der udskrives ingen Bønder, men Arbeiderne skulle tages blandt ,,de fattige omløbende Folk” , for hvis Kost der maatte sørges ved Bestilling af flere Slags Victualier (Bilag 10). At detle Foretagende maa regnes blandt de betydeligere, finder ogsaa Bekræftelse blandt andet ved den store Mængde Hiulbøre, der i den mellemliggende Vinter beordres forfærdigede, og det endog efter en given, Vedkommende tilstillet, Model (Bilag 11). Antvorskov Kloster maatte saaledes levere 300, Ringsted Kloster 200, Skovkloster 100, Esrom Kloster 100, Herredsvad Kloster 200 og Sorø Kloster 300 Stykker. Mere bestemt derimod at angive nær­ værende Arbeides Art, locale Udstrækning m. m. lader sig desværre neppe giøre, med mindre det, paa Grund af at selve Actstykket deels omtaler Grave, ei Volde, deels beordrer den udgravede Jord at skulle „føres udi de omliggende Haver” , turde være tilladt at slu tte , at det fornemmeligen har været Byens Grave, man her har været ifærd med, og det navnligen fra Nørre- til Østerport, paa hvilken Side, som bekiendt, en Mængde saadanne, Borgerne tilhørende Huse og Haver vare beliggende, hvis Grunde paa flere Steder strakte sig lige til Befæstningen.