KglVajsenhus_1927

238 ofte paa Vers, saaledes slu tter han Ansøgningen 0111 et Embede paa Bornholm, hvor han »et ganske Aar for 9 Aar siden har prædiket og med hvad F rug t kan ses af de A ttester, som bevise, a t der endnu er en stor Del Mennesker der paa Landet, som gerne vil høre ham prædike« — med flg. Vers: »Jeg beder Lljelp, nu H jelp behøves, De har dog ingen Æ re af, A t jeg hver Dag og Stund bedrøves, Indtil jeg segner i min Grav!« 1758 rejser han til sin Fødeby Bergen og søger om K aldet her, idet han vedlægger gode A ttester for hæderligt L evnet; næste Aar søger han paa ny Bergen og henviser til Professor Haberdorphs A ttest fra foregaaende Aar og tilføjer: »det forholder sig i Sandhed saaledes, a t alle brave og retsindige Folk her (i Bergen) elsker mig og visseligen ynsker a t kunne faa og beholde mig som en ordentlig Lærer her i Staden. Ligesom det og vilde blive min gamle Stiffader en stor Fornøjelse for det, som han efter sin ringe Formue har anvendt paa min Ung­ doms Opdragelse . . . Dette Vers satte han aabenbart megen Tillid til, th i han gen­ tager det i 1762 i sin 17. Ansøgning, hvori han siger, a t han i de sidste 4 Aar h ar væ ret H jæ lpepræst i Bergen. 18/7 61 søger han om en Maaneds Forskud for a t kunne gifte sig, da hans trolovede sidder i smaa K aar efter sin første Mand, der forliste, og »da han selv bevislig i et halv t Aar har holdt sig fra Drik«. Da H o l s t e i n dør 1763, griber Lym straks Anledning til a t anbefale sig hos den nye Præses Grev T h o t t , og da han paa ny søger Præ stekaldet — med de sædvanlige Vers — i sin Fødeby, meddeler han, a t han h a r vi­ karieret i 4 14 Aar som H jæ lpepræst og i 1 y2 Aar som Skolehokler og herfor faaet 40 Rdl. aarlig. I Anledning heraf nedsatte D irek­ tionen til hans store Sorg Pensionen til det halve, hvorfor der ind­ kommer Skrivelser fra S tudent Halling og fra S tiftsprovst Rennord for a t anbefale ham. Finckenhagen skriver da til Lym : »At De har gode udvortes Gaver er vel bekiendt, men saa- længe ei vides, hvad Virkning De h a r tillad t samme a t have paa Deres eget H iertes sande Forandring, saa kand begribes, a t Frimodighed mangler til a t anbefale Dem.« 1764 søger han paa ny, anbefalet ikke blot af Rennord og H al- En Bergens Fisker var min Far, Men, Sir! min Lykke større var Om jeg fik Lov at fiske der De dyrekøbte Mennisker.«