KglVajsenhus_1927

239 ling, men ogsaa af Biskop A rent: »Mrs. Lym er blevet et andet Menneske . . hans Vandring har i nogen Tid væ ret ordentlig . .« Ansøgningen slutter med et langt Vers, der ender:

Trende Ting blir da u d re tte t: Gud blir æret, jeg biir lette t, Herrens Zion glædes kand.«

nemlig, hvis han fik Embedet, hvad han ikke gjorde; derimod rejser han i 66 efter ko rt forinden a t have m istet et Barn, der lige var døbt, til Kbh., hvorfor han skylder sin Ven Halling nogle Penge. I Marts 67 skriver samme, a t han in te t som helst h ar hø rt fra Lym siden hans Afrejse til Kbh., og Konen har heller in te t hørt, im id­ lertid kan Halling ikke blive ved med a t underholde hende. Den 18. Maj indkom im idlertid en Skrivelse fra S. C. B ranner om, »at Studiosus Lym (Lime), som forhen har væ ret Inform ator paa Vh., er efter Beretning i Aftes afgaaen ved Døden, men in te t h ar efterlad t sig, hvorfor han kan blive begravet, hvorfor det henstilles, a t Vh. giver et K v artal af Pensionen til Begra­ velsen, og saa vil Professores Universitatis ved Sammenskud be­ sørge det manglende.« I Ju n i anmoder Enken, E lisabeth Marie R andolphsdatter, om a t beholde Pensionen, men D irektionen nægter dette. (Arkivet). 1753—1756. Hans Vilhelm Bugge. Cand. theol., ansat ved Charitéskolen 16/2 53 og forblev ved Pige­ skolen til 1/3 56, da han søgte om Afsked herfra og ligeledes for­ lod Regensen, som han qua Præceptor havde haft. (Arkivet). 1756—1759. Peder Saxtorph. Fød t 1720 i Allerslev, hvor Faderen v ar P ræ st; S tudent fra Vi­ borg 1745 og cand. theol. 1752, Præceptor 1756; han underviste 1758 en Vaj se Jørgen Smith gratis til Artium . 1759 Sognepræst til R aarup og Glim, 1762 til Saaby og Kidserup, 1780 Kapellan og 1799 Sognepræst til Nicolaj Kirke. Han var den sidste Sognepræst ved Nicolaj Kirke, døde 1803 og har udgivet en Række Skrifter til Dels med herrnhutisk Anstrøg. (Wiberg). 1756—1758. Hans Matthias Orning. Cand. theol., ansat 1756, anmoder tillige med sine Medlærere Horrebow og Saxtorph om Tilladelse til a t holde Aftensang med Børnene, hvilket tillodes dem. I Ju n i 1758 andrager han om Af­ sked, »da jeg ej længere har Lyst til a t forblive«; hvor han tog hen, meddeles ikke.