KglVajsenhus_1927

237 »med Pension . . . og for alting a t han ikke ved a t dim itteres skal være udelukt fra den Forfremmelse, hand i 6 Aar h a r tien t for, men have Forhaabning, 0111 ikke saa ju st a t beholde sit Se- nium , saa dog at have Adgang til Ds. Højgrevelige Excellences Naade og naadige Befordring, n aar det kiendelig kand erfares, a t de ham betroede herlige Naturens Gaver ved Naade blive helligede, da hand fremfor mange kand blive et Redskab i Guds Haand.« Der tildeles ham da 100 Rdl. i Pension. 2 Dage efter Afskeden beder han om a t faa U dstyr ved sin Bortgang lige­ som selv det ringeste Barn i Vh., da han føler sig »som een, der skal forlade sine Forældres Hus«; han ønsker derfor: en Peruque til a t trække en Kasseking over, et P a r Benklæder, Strømper og H at, fremdeles en god sort Klædning, »som jeg min J u stits­ raad ydmygst h a r meldet vil koste 14 Rdl.«, 2 P a r Skoe og til a t istand sæ tte en Sommerklædning, da een Klædning i den til­ stundende Sommer nem t kan opslides . . . ialt et Beløb af 35 Rdl. og 4 M. Disse Penge blev vist givet ham , ligesom hans Bøn 0111 Forskud af den halve Pension »til mine strengeste Creditorer« blev bevilget. Nogen Tid efter indstilles han af D irektionen til Maribo Sognekald, men Em bedet var allerede besat, da han indgav sin Ansøgning. Da det var af Betydning for ham a t skaffe god Vandelsattest, fremsendte Bødker Lars Johansen Wang paa Lyms Begæring det V idnesbyrd, »at foruden jeg altid h ar fundet mig fornøjet ved hans offent­ lige Taler og Præken, saavel i Helliggeistes K irke som og i det kgl. Wæysenhus, saa h ar jeg især merket, hand maa have Mis­ yndere, der vil sverte ham ; th i i de 6 å 8 Aar jeg har kiendt ham, h ar jeg aldrig fundet ham uden i ædrue og skikkelig T ilstand; jeg kan saa meget vissere forsikre dette, siden han forlod Wh., da han for sin Broders Skyld, der logerer hos mig, som oftest kommer i m it Hus . . . .« »For a t leve des sparsommeligere og se mig befriet for mine Cre­ ditorer« drager han til Fredensborg. Herfra indsender han i Ok­ tober en Besværing over den ilde Medfart Præsten P a l u d a n h ar ladet ham blive til Del, idet denne har overfaldet ham og ilde tilredet hans Ansigt, »saa han maa sidde i Enrum og ikke kan vise sig for noget Menneske.« Til Bevis for sin Uskyldighed fremlægger Lym skriftlige Erklæringer fra Værten i Asminderød K ro og to andre Borgere, der bevidne, a t »han ædrue, uskyldig og uden a t verge sig med modstand fik det beskadigede Ansigt, han bær, af Præsten Hr. Paludan.« 1757 ansøger han om a t blive Skibs- præ st paa Eskadren, hvilket loves ham, hvis han kan skaffe god A tte st fra B iskoppen; en saadan A ttest fik han formodentlig ikke. I E ftera aret 57 søger han forgæves flere Kald, hans Ansøgning er