KglVajsenhus_1927

236 im idlertid var han ganske overordentlig stridbar og bragte derved megen Fortrædelighed ind i Vh. og gav stadig saavel Forstander som Direktion Anledning til Bekymring og Uro. K o rt efter sin An­ sættelse trængte han sig ind i Nabopræsten, A rresthuspræst Rothen- burgs Embede, ved mod dennes Villie a t besoge Forbryderne og forberede dem til Doden. Rothenburg, der forovrigt var en højst uheldig og daarlig Person og senere fradøm tes sit Embede — se Weitemeiers Skrift om A rresthuset — indgav nu Klage over ham til D irektionen og fremfører heri adskillige uheldige Y tringer af Lym, der bl. a. havde ud talt, a t Ølhuse var ligesaa anvendelige til Bedehuse som K irkerne. Striden endte med, a t Lym m aa tte afgive en skriftlig Undskyldning til Rothenburg. I Aaret 54 var Lym paa ny adskillige Gange paa K rigsstien; først beskyldte han Vaskepigen for a t have tag et hans Børns Tøj, men m aatte Dagen efter erkende, a t Tøjet fandtes, hvor det skulde være, »da han havde set nøjere efter;« dernæst indsendte han 15. Maj en Besværing over, »hvor voldsom og ubillig jeg af den ved Quæsthuset v ag t­ havende Grenadeer i Torsdags Aftes er blevet overfaldet mellem Kl. 5 og 6 uden Aarsag fra min Side«; ko rt i Forvejen m a atte han give Forklaring paa Grunden til, a t Tjenestepigen Sophia i nogen Tid havde væ ret v an t til a t søge. op paa hans Værelse »og vil da ærbødigt bevidne, a t den Auctionskone, som Pigen havde tien t hos og u-tidig var røm t fra, efter a t hun ved en Wæysendreng var bleven underrettet, a t Pigen v a r hos mig, kom ind paa m it K am ­ mer tilligemed sin Mand, rasende og ligesom fraadende af Arrig­ skab, sloeg Pigen i Ansigtet, rev H ovedtøjet af og slæbede bo rt med hende til Raadstuen«. Han beder derfor D irektionen om, a t den ikke vil have ubillig Mistanke til ham. Direktionen resolverer, a t Præceptor tilholdes a t melde nærmeste Øvrighed, alt hvad af Betydenhed l'orefalder, og indkaldes for Præses for a t advares der­ om. K o rt Tid efter indgav han en utilbørlig Klage over Skomageren og m a atte a tte r krybe til Korset og gøre Undskyldning. Endelig havde han i 56 en alvorlig Strid med Læremoderen, Jfr. S e c h m a n n , angaaende Børnenes Linned, ved hvilken Lejlighed Læremoderen forte de to andre Lærere som Vidner paa alle de Ukvemsord og Beskyldninger, Lym havde frem ført mod hende paa Spisestuen; i det derefter hos F i n c k e n h a g e n afholdte Møde »imiterede han ufor­ nuftige og absurde gestus med Arme og Ben, hvilke de to V idner — Steenberg og Bentzon — nægtede, a t hun havde gjort«; Lym m aatte derfor gøre hende en uforbeholden Undskyldning. Allerede Aaret før havde han »paa Grund af sit Legems Svaghed« søgt P ræ ste­ kald, men blev ikke befordret. Hans stridbare Sind og en begyndende Tilbøjelighed for Flasken bevirkede endelig, a t F i n c k e n h a g e n og P rovst L i n d e g a a r d indstillede ham til Afsked 3. Novbr. 1756, men anbefaler dog: