KglVajsenhus_1927

215 fulde Tilbud og stillede en Række K rav i økonomisk Henseende, som D irektionen beredvilligt gik ind paa, og da Sagen saaledes synes at være i Orden, udbeder Fabricius sig yderligere den Gunst­ bevisning, a t Em bedet »indtil Skibsfarten kommer i Gang, saa han ikke skal faa saa mange Udgifter ved a t rejse frem og tilbage, m id­ lertidig m aa besørges af Kapellan H. Muller ved Helligaandskirken«. Ogsaa dette gik D irektionen ind paa, ligesom den senere billigede, a t den Fabricius til Enken Krøll paahvilende Huslejegodtgørelse paa 50 Rdl. betaltes af Vajsenhusets Kasse. Trods al sin Dygtighed og Nidkærhed formaaede Fabricius ikke a t standse »det slette Udraab«, Vajsenhuset var kommet i. Der klagedes over Børnenes daarlige Opførsel, Hang til Tyveri og Ban­ den. Med Forstander H e e W a d u m kom han snart paa en spændt Fod, fordi denne holdt med Børnene og vilde nøjes med en Ad­ varsel, naa r Fabricius for Børnenes Banden forlangte »følelig Ris paa Skolen«. Mærkelig nok holdt Direktionen i dette Tilfælde med Hee W adum ; derimod tog D irektionen Præstens Parti, da denne 1 1789 havde udgivet »Fem Taler holdt paa Vajsenhuset ved Stif­ telsesfesterne«, og vilde overlade Vajsenhuset dem til Uddeling bland t Børnene for 20 å 24 Sk. Stykket, skønt de selv kostede ham 2 Mark. Hee W adum , der havde regnet ud, a t Fabricius derved kunde tjene 73 Rdl., m odsatte sig, a t Præsten fik noget Forfatter- honorar for de Taler, han var pligtig a t holde. En anden ubehagelig Sag havde Fabricius kort Tid efter, og det er hø jst rimeligt, a t Hee W adum var den egentlige Anstifter heraf. Da Fabricius, der jo havde Overopsynet med Undervis­ ningen, en Dag vilde overvære denne, opdagede han, a t en frem­ med Mand eksaminerede Børnene og prøvede Lærerens Undervis- ningsevne. P aa sit Spørgsmaal fik Fabricius det Svar, a t Manden var Professor Sevel, og a t han var der efter Kronprinsens Ordre, idet Professoren ud talte sig »overlegent og med stor Myndighed« over for Fabricius. Fabricius æskede nu Direktionens Mening, men sam tidig indgav Sevel, der samme Aar blev Medlem af den store Skolekommission, en vidtløftig og fra Fabricius’s stæ rkt afvigende Fremstilling af Sagen; idet han hævder, a t have handlet efter K ron­ prinsens Ordre, kaster han et vist komisk Skær over Fabricius, som hellere burde give et P ar Timer Undervisning end lade sig betale for sine Stil'telsesfesttaler, og det saa meget mere som Under­ visningen lider af mange Mangler, eftersom Børnene plages med Opramsninger af Forklaringer og alt for megen Udenadslæren. Om end Pietismens Tid længst var forbi, har denne Strid dog sin Interesse ikke blot som et Mellemværende mellem en ældre erfaren P ræ st og en ung nybagt Skolemand, men i Virkeligheden var det et Opgør mellem den ortodokse Hævdelse af Kirkens Over­ herredømme over Skolen og den nye, stæ rkt skoleinteresserede, men