KglVajsenhus_1927

216 over for K irken ligegyldige Retning, der paa den Tid brød frem og snart efter fik Overtaget. Direktionen, hvis Mening v ar blevet æsket af begge de stridende P arter, var i Vinden med sit Svar, da den paa den ene Side ikke vilde desavouere Fabricius og paa den anden Side ikke turde være alt for haard over for Sevel, der fand t Beskyttelse hos Kronprinsen. Man enedes derfor om a t tilstille Sevel en Skrivelse i Henhold til hvilken »Professoren selvfølgelig altid v ar velkommen paa Skolen, n aar han blot forinden vilde aftale det fornødne med Præsten, »der har Overledelsen«. K o rt Tid efter søgte Fabricius P ræ stekaldet ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, men vedblev dog ogsaa a t have Ind ­ seende i Vajsenhusets Sager, for saa v id t som D irektionen sendte ham den nye Undervisningsplan til Gennemsyn og udbad sig hans Mening herom. H an skriver derpaa en Betænkning paa fem store Foliosider og finder som Helhed Planen god, »da den er velegnet til a t afhjælpe de Mangler, som min Embeds Tid h ar givet mig sørgelig Erfaring for a t finde Sted ved denne Stiftelse«; men skal der komme noget alvorligt ud af det alt sammen, m aa Præstens og Forstanderens Pligter og Gerninger nøje afgrænses. »Dette er den værste Knude a t løse« tilføjer han. Som andetsteds anført, kom Planen aldrig til Udførelse paa Grund af Branden. Ved Vajsenhusets B rand gik ogsaa en Række af Fa- bricius’s grønlandske Skrifter til Grunde, han m a atte derfor ud ­ give dem paa ny i de følgende Aar, og 1804 udkom hans grønland­ ske Ordbog. P aa Grund af sin store teologiske Viden og sit banebrydende Arbejde inden for N aturvidenskaben fik Fabricius som Sognepræst ved Frelser K irke Titel af Professor og Rang som Biskop, ligesom han udnævntes til Æresdoktor. Han døde 20. Maj 1822, var to Gange gift og havde i a lt 16 Børn. (Biogr. Leks., Wiberg, Worms, Nyerup, Erslew, Bj. Kornerup). Andreas Birch. E fter i 1779 a t være blevet teologisk K and idat rejste han i 4 Aar i U dlandet for a t studere H aandskrifter til det Nye T esta­ mente og v a r bl. a. i lang Tid i Rom, hvor han blev præ senteret for Paven, Pius VI. E fter at han var kommet hjem, blev det over­ draget ham paa kongelig Rekostning a t besørge en ny Udgave af Ny Testamentes G rundtekst. 1788 udkom de fire Evangelier, og da han næste Aar blev P ræ st ved Vajsenhuset, fo rtsatte han sit store Værk dér, men ved Stiftelsens B rand gik hele Restoplaget af Værket til Grunde. E fter B randen blev han sat paa Vartpenge af Direktionen, ind 1789—1795.