KglVajsenhus_1927

214 Krøll, der jo som Inspektør ved Friskolerne havde megen For- staaelse af Undervisningen, blev ved sin Udnævnelse til Stiftelsens P ræ st Medlem af den Conference, der skulde ordne Undervisningen paa Vajsenhuset, efter a t Børnene ved Struensees Fald var kom­ met ind i Skolen igen, og han var den egentlige Leder af Conferen- cens Forhandlinger, da Forstander Ursin paa Gr. af Svagelighed mere og mere tra a d te i Baggrunden. Under den følgende Fo rstander Hee W adum havde Krøll ligeledes det afgørende Ord. Han tog ivrigt Del i Undervisningens Ledelse og sørgede for, a t der fand t Overhøring Sted ved Eksamen hvert Aar. Derimod mødte hans Forslag om, efter sit Kaldsbrevs Ordlyd, a t anvende Vajsenhuskirken til Børnekirke bestem t Modstand hos Biskop H a r b o e . E fter i Ju li 1777 a t have faaet D irektionens Tilsagn om 200 Rdl. Tillæg, indtil han fik bedre Embede, udnævntes han i November samme Aar til Slotspræst, men vedblev a t varetage sit Embede ved Stiftelsen, ligesom han inspicerede Hovedstadens, ja hele Landets Skoler; 1780 tilsaa han Skolerne paa L aaland og Falster. Da han i 1781 af en god Ven »til Fornøjelse og Sundheds Ved­ ligeholdelse« h ar faaet en H est i Foræring, anmoder han om, a t det paa Vajsenhuset værende Hønsehus maa overlades ham til Hestestald, hvilket tillades, hvis han nøje vil paapasse, a t Laa- gen, hvortil han og Forstanderen nu h ar Nøglen, ej lades aaben, saa a t mistænkelig Ind- og Udsnigelse kan forebygges.« Under den voldsomme Epidem i, der i E ftera aret 1782 hjemsøgte Stiftelsen, blev Krøll angrebet og døde 22. Oktober, kun 47 Aar gammel; hans efterladte Enke Karen Egede, der var D a tter af Eiskop P o u l E g e d e , fik Naadensaar og derefter Pension af V aj­ senhuset, indtil hun 1784 blev gift med Højesteretsassessor F. G. Sporon; hun døde 1799. Den Tale, Krøll holdt ved Jubelfesten 1777, blev udgivet i Trykken. (Wiberg, Worms, Nyerup). Otto Fabricius, f. 1744. Ved Krølls Død indkom der en Mængde Ansøgninger om P ræ ste­ embedet, bl. a. fra de tidligere Inform atorer og nu ansete Præ ster: Chr. Muller, J. F. Horster, Bjørn Chr. Lund og C. Bjerring og mange andre. D irektionen tog im idlertid ikke Hensyn til de indkomne Ansøgninger, men sendte en Opfordring til den tidligere bekendte Grønlands-Missionær, nu P ræ st i Riise, O tto Fabricius, da man havde Brug for hans rige Evner til Ledelsen af den grønlandske Mission og det grønlandske Seminarium, for a t han derved kunde gaa den alderstegne Biskop E g e d e til Haande. Otto Fabricius gik ikke uden Betænkelighed ind paa det ære 1783—1789.