KglFrederiksHospital_1757-1907

190

3. Naar Patienternes Antal er aftagende, da samles de tilbage- blivende i visse Stuer, paa det nogle, og saa mange Værelser som muligt, kan blive aldeles ledige, rensede og udluftede, indtil Patienternes Antal igen tiltager. 4. Medikus maa nøjagtig overholde, at alle anmeldte Syge, som ikke selv kunne komme til Hospitalet for at lade deres Sygdom undersøge, uopholdelig blive i deres Losementer visiterede, og samme Dag eller Aften de ere anmeldte saa vel Ansøgeren som Hospitalsskriveren tilkendegivet, om de kan indtages eller ej. Dette bliver saa meget bedre muligt, naar Medikus ind­ deler Tiden for sig og 3 Kandidater, passende tit dette Øjemed, og alvorlig tilholder Kandidaterne ikke at foretrække deres egne Forretninger eller Ærinder for Hospitalets; men naar de udsendes da at komme tilbage saa hastig som mulig, saa at paa denne Maade een af de fire jo altid kan være tilstede, og Forretningerne inden og uden Hospitalet uforsømmelig blive befordrede. Med dem, der forse sig herimod, ville vi ingenlunde have set gennem Fingre, hvorfor det os hver Gang skal indberettes, paa det den skyldige alvorlig kan blive irette­ sat, mulkteret eller afskediget efter Forseelsens Beskaffenhed. 5. Paa det Skriverstuepiger eller andre uvedkommende ikke skal drive utilbørlig Handel ved at vælge paa egen Haand den Plads og Stue, hvor de indkommende Patienter skulle ligge, vilde Medikus føje saadan Anstalt, at deres Plads og Sted af ingen anden end ham selv eller en af de tilstedeværende Kandidater bliver be­ stemt og hver Gang Hospitalsskriveren tilkendegivet. 6. Da Opvartningskonerne ved at vaage om Natten, naar de have slette Patienter, gøres søvnagtige og ubekvemme saa vel til deres Daggerning som efter Dagarbejdet tilbørlig at kunne vaage, saa bliver det tjenligst, at disse ingensinde bruges til at vaage, men alene de forordnede Vaagekoner. Medikus maa altsaa forordne det fornødne, naar der behøves Vaagekoner hos Patienter, og ved et Tegn eller Seddel hver Gang paa- lidelig tilkendegive Økonomus, hvormange Vaagekoner behøves og hos hvilke Patienter, samt paase, at dermed ingen Akkorder, Underslæb eller Forsømmelse tages. Det bliver og fornødent, at Medikus hver Gang overlægger og anordner, hvor mange Patienter i en eller flere sammenstødende Stuer af een Vaage- kone forsvarlig kan opvartes og bestyres, alt efter Sygdommens og Patienternes Forskellighed eller Paapasselighed, at dette kunde bidrage noget til, at endskønt Opvartningskonerne fra nu af ikke skulle vaage, Antallet af Vaagekoner dog ikke skulle stige til større Bekostning for Hospitalet end højst fornødent gøres.

Made with