KglFrederiksHospital_1757-1907

DETKONGELIGE

FREDERIKS HOSPITAL

1757—1907

DET SCHUBOTHESKE FORLAG

DET KONGELIGE FREDERIKS HOSPITAL 1757—1907

ET JUBI LÆUMSSKR I FT

A F

FR. GREDSTED HOSPITALETS PRÆ ST

MED PORTRÆ TTER OG IL LU S TR A T IO N E R

KØBENHAVN D E T SCH U BO TH E SK E FO R LAG J. L. LYBECKER OG E. A. IHRSCHSPRITNG 1907

T r y k t hos J. J ø rg e n se n Jc Co. (M. A. H a n n o v e r )

Hans Majestæt Kong Frederik den Ottende

Allerunderdanigst tilegnet

FORORD.

I flere Aar har jeg arbejdet paa denne Bog. Det forekom m ig at være urigtigt, at d. ,30. Marts 1907, da det kgl. Frederiks Hospital kan holde sit 150 Aars Jubilæum, skulde gaa hen uden et særligt Mindeskrift. Jeg har da samlet alt, hvad der syntes m ig at have Interesse fo r Frem tiden, samlet det fra de forskelligste Steder og under mange A fbrydelser. Dette har naturligvis sat sit Mærke ved Bearbejdelsen a f Stoffet, der tillige mange Steder paa Grund a f tiere Omstændigheder, h vorover jeg ikke selv var Herre, stærkt maatte beskæres og begrænses. Dog tror jeg, at man a f det medtagne vil kunne danne sig et ret anskueligt og tydeligt Billede a f det gam le Hospitals Oprindelse, dets L iv gennem Aarene og dets Betyd­ ning for Samfundet. Et saadant Arbejde vil im id lertid ikke kunne fremkomm e uden særlig Støtte, hvilket ogsaa er ydet i dette T ilfæ lde, idet Hospitalets Inspektør har vist sin Interesse derfor ved en særlig Indstilling til Kultusministeriet, der beredvillig har ydet Værket en sikker Støtte, for hvilken jeg herved bringer en oprigtig Tak. L igeledes takker jeg det Classenske Fideikomm is for dets gode Hjælp samt alle dem, der altid var rede til at oplyse og vejlede mig, naar jeg henvendte m ig til dem, blandt h vilke jeg særlig føler T rang til at nævne Medicinalhistorikeren Professor Dr. med. J u l . P e t e r s e n , der med den største V e l

V II I

vilje og Interesse har besvaret de mange Spørgsmaal, jeg T id efter anden fandt Anledning til at stille ham. Gid da dette Arbejde trods alle dets Mangler, som je g er m ig fuldt bevidst, dog maa være med til frem tidig at be­ vare Mindet saa vel om den kongelige Stifter som 0111 hans Stiftelse: Det kongelige Frederiks Hospital!

København, i Februar 1907.

Fr. Gredsted.

Frederiks Hospital set fra Gaden.

INDLEDNING.

U n d e r Kong Frederik den Fem te modtog København en stor og saare betydningsfuld Udvidelse. — Kongen havde arvet ikke saa lidt a f sin Faders L ys t til at se prægtige Bygninger rejse sig. Vel behøvedes der ingen ny Kongeborg, da Kristians- borgslot n ylig var op fø rt; men det var Frederik den Femtes Ynd- lingstanke at faa opført et nyt og rigt Kvarter paa det aabne Terræn, som nu begrænses a f Bredgade, St. Annæplads, T o ld b od ­ gade og Grønningen, dér, h vo r det a f F rederik den Tredjes Dronning Sofie Am a lie opførte Slot Am alienborg havde ligget, om givet a f vid tløftige Haver. — Slottet var nem lig brændt den 19. April 1689, og den uhyre Brandtomt laa urørt i om ­ trent 15 Aar. i

Under Frederik den F jerde b lev en Del a f de forefundne M a teria lier anvendt til Opførelse a f den Herre Zebaoths (Gar­ nisons) K irke, medens selve Grunden, h vor Slottet havde staael, i Aarenes L ø b mere og mere b lev som en Losseplads fo r al Hovedstadens Urenlighed. Dette Uvæsen vedb lev lige til Aaret 1715, da Kongen befalede, at Grunden fuldstændig skulde ryddes. Der blev bortkørt over 12000 Kubikfod Skarn og andre Uhumskheder, der benyttedes til at op fylde Slotskana- lerne. Den Del a f den ryddede Tom t, der stødte nærmest op til den nys opførte Garnisons K irke, blev omdannet til en prægtig Slotshave i stiv og stram fransk Stil, prydet med Bronce- og Marmorstatuer, Grotter og Pavilloner. Den no rd ­ lige Del a f Tom ten blev derimod indrettet til Mønstringsplads for Københavns Garnison og va r adskilt fra Slotshaven ved en sammenhængende Række a f Orangeri- og Staldbygninger, i hvis Midte der var en ottekantet med Søjler forsynet Pavillon , fra hvis øverste Tag Kongen kunde følge Soldaternes Øvelser. Saaledes saa altsaa det Terræn ud, som Kong F rederik den Fem te fik omdannet til en hel ny Bydel, Frederiksstaden. Den ydre Anledning va r den Begivenhed, som forefald t straks i Begyndelsen a f Kongens Regeringstid, nem lig Trehundredaars- dagen for den oldenborgske Stammes Bestigelse a f Danmarks Trone. Hovedstaden belavede sig selvfølgelig paa at fejre Regeringsjubilæet med forskellige Festligheder, og Kongen selv ønskede ogsaa at bidrage dertil og skænkede ved Reskript a f 12. September 1749 hele den tidligere gam le Am a lienbo rgliave til Anlæggelse a f en ny Bydel, der skulde bære hans Navn og kaldes Frederiksslad. Kongens Reskript, som fortjener at kendes, lød saaledes: »V i Friderieh V etc. Saasom v i have taget i allernaadigst Overvejelse, at Amalienborg H ave med derved liggende Mynsterplads i Vores Kongelige Residensstad K jøbenhavn kan b live særdeles bekvem til at bebo for de Negotierende, i Henseende den ligger nær ved Havnen og Toldboden , og saaledes ikke lidet kan contribuere Commercien at facilitere og befordre, det og vilde b live baade til Nytte og

3

Zirat for Staden, naar denne Plads b lev bebygt, og til Fordel for Indvaanere, som kunde have L ys t til at bygge, men dertil kunde fattes belejlig Plads og Grund, saa have V i a f kongelig Omhu for Vo re kære og tro Undersaatters Velstand aller- naadigst overladt og afhændet, ligesom V i og hermed o v e r­ lader og afhænder foromm eldte Am a lienborg Have og Mynster- pladsen til dem a f Vores Undersaatter, som paa samme Plads og Grund ville bygge, og det paa følgende Maade og med saadanne Conditioner.« — Saa fulgte Betingelserne: Enhver kunde faa saa stort et Stykke, han ønskede; han fik forskel­ lige Friheder og Lettelser; men der skulde bygges derpaa inden 5 Aars F o rløb og efter bestemte Tegn inger og Planer, udfærdigede a f Oberstløjtnant og H o f bygmester N ic o l a j E i g t v e d . Men der skete det mærkelige, at det ikke saa meget blev de handlende, der nedsatte sig her, saaledes som Reskriptet havde tænkt sig; derimod var det for største Delen Stormænd og Hoffolk, der tyede derud, og snart rejste det ene Palads sig ved Siden a f det andet. V i nævne saaledes det Berkentinske Palads (senere Schimmelmanns Palæ, nu Koneertpalæet), det Bernstorffske og det Dehnske Palads paa hver Side a f Frederiks- gade og endelig de 4 Palæer paa den saakaldte Amalienborg Plads, der skulde udgøre M idtpunktet i den nye By, h vilke Palæer ble ve byggede a f Grev Moltke, Enkegrevinde Schack, Grev Levetzau og Baron Brockdorff. — Paa Pladsen tillod Kongen, at der rejstes en Rytterstatue a f ham, og Bekostningen a f samme overtog det asiatiske Handelskompagni, der maatte udrede den enorme Sum a f 2 å 3 M illioner Kroner. — I det førnævnte Reskript var der ligeledes a f Kongen lovet den nye Stad en egen K irke, som skulde hedde Frederikskirken . E fter mange Overvejelser og Genvordigheder b lev Grundstenen a f Kongen selv nedlagt den 30. Oktober 1749 med stor H ø jtide­ lighed, hvorom Datidens Blade bringer E fterretn ing; men hvor- meget der end b lev arbejdet, og hvormange Penge der end b lev ofret, saa b lev K irken kun en Ruin, — en Ruin, der har henligget lige til vore Dage, og som først for faa Aar tilbage 1*

4

er bleven til en Frederikskirke, en Marmorkirke, om end a f langt ringere Udseende end det, der var tiltænkt den under Frederik den Femte. — Den eneste offentlige Bygning, der fik Plads paa det gam le Amalienborgs Grund, var en Bygning, hvortil der i høj Grad trængtes, nem lig et stort Sygehus, kaldet det kgl. Frederiks Hospital, hvis T ilb liv e ls e og Betyd­ ning gennem Tiderne v i nu nærmere skulle dvæle ved.

Frederik V.

I. HOSPITALETS HISTORIE.

1. Hospitalets Oprindelse og ældste H istorie til 1770.

Medens man mange Steder i Europa allerede i det 15. og 16. Aarhundrede havde gode Sygehuse, ja Holland allerede ved Aar 1700 havde en klin isk Undervisning, saa fulgte Dan­ mark først sent med. — Det ældste Sygehus i København var det saakaldte Søkvæsthus, der b lev grundlagt 29. Decbr. 1674 og bestemt til Brug for Marinens og til Dels ogsaa for Hærens kvæstede, hvilke dog snarl fik et eget Hospital indrettet paa den gam le under Københavns Slot hørende Ladegaard udenfor Søerne. Men disse Institutioner kom kun Militæretaten til Gode og bleve mere og mere Invalidestiftelser. Noget civilt virkeligt Sygehus eksisterede ikke i Hovedstaden saa lidt som i den øvrige Del a f Rigerne ved Begyndelsen a f det 18. Aarhundrede.

6

Og hvad der var endnu mærkeligere: del medicinske Faku ltet fik ikke den mindste Indflydelse paa et saadant Sygehus’ O p ­ rettelse, hvad der maaske nærmest va r en Fø lge a f den Spæn­ ding og Misstemning, der stadig voksede op mellem det kon- servativ-nationale Universitet og de tyske Ministre, der ivrigt fremmede den nye Oplysningsæra med alle dens Reformkrav. Den Mand, der har Hovedfortjenesten a f Frederiks Hospitals Oprettelse til Bedste for fattige Syge, va r Kong Frederik den Femtes højtbetroede Ven og Raadgiver Grev A d a m G o t t l o h M o l t k e , en Mand, der havde stor Interesse fo r Tidens natur­ videnskabelige Fremskridtsbevægelser og det dera f følgende praktiske og nyttige Udbytte for Kongens Lande og Riger, for at disse ikke i mindste Maade skulde staa tilbage for de unge fremadstræbende tyske Riger, særlig Preussen og Hannover. A llerede i sin »P lan for Frederik V ’s R egering«, der b lev ud­ arbejdet straks efter Kongens Tronbestigelse, udtaler han tyd e ­ ligt — om end ikke udarbejdet i Enkelthederne — , hvad han særlig med Hensyn til Landets indre Forhold vil tage Sigte paa: »D ie Au fnahme der W issenschaften und Kunste, die Ver- pfLegung der Armen und Kranken erfordern noch viele Verbesse- rung. Es ist zu beklagen, dass die einzige Universitåt in Der Majeståt Reichen und Låndern, bei w elcher den Professoren so ansehnliche und festgesetzte Einkunftc von A lters herbei- gelegt sind, nicht mehreren N iitzen schafft.« — Ved Siden a f Grev Moltkes personlige Interesse fo r »de Fattige og Syge«, komm er saa ogsaa dette, at Berlin nogle Aar i Fo rvejen (1727) havde faaet sit » maisoti de charité «, og København maatte ikke staa tilbage fo r Berlin. Og endelig komm er hertil Ønsket om paa en passende Maade at faa et stort tom t Terræn ud­ fy ld t i den ny Frederiksstad, hvis pompøse Bebyggelse var H oved fonnaa let fo r Moltkes Virkelyst. Kongen antog hans Forslag med Glæde, betroede ham og flere udsøgte »Med- Comm issarier« at udarbejde Planen, forskaffede sig Tegn in ger og Beskrivelser a f andre Landes bedste Hospitaler, dels ved lærde Danske, som vare paa Udenlandsrejse, hvoribland t da

7

værende Statsminister Greve a f Bernstorff, dels ved de i andre Riger residerende danske Gesandter, hvortil Hs. Exe. daværende Minister den ældre Greve a f Bernstorff va r højst virksom og behjælpelig. Naar Spørgsmaalet rejses: Hvem har bygget Frederiks Hospital? da er det i høj Grad besynderligt, at der endnu kan herske Uenighed om dette Spørgsmaals rette Besvarelse. Det er ganske uforstaaeligt, hvorledes bl. a. C. Bruun i sin store og ellers fortræ ffelige Beskrivelse a f København fast­ holder, at G e o r g D a v i d A n t h o n har været Hospitalets B yg­ mester, hvad ogsaa Professor V. K lein følger i Meddelelser fra akadem isk Arkitek t-Foren ing Nr. 17 for 1899. — Nej B y g ­ mesteren er og b liver den talentfulde og dygtige Oberst og kgl. Hofbygmester N i c o l a i E i g t v e d . Dette ses klart og tyde­ ligt a f Regnskaberne og disses Bilag, der bevares i R igsarkivet, idet Tegningerne desværre brændte med Christiansborg 1794. Skønt han var stærkt optagen a f de mange store Bygge­ foretagender i den ny Frederiksstad, forelagde han for Kong Frederik den 21. Maj 1751 Tegningerne til det Hospital, som skulde opføres paa den a f Kongen skænkede Grund mellem »Dronningens Bredgade«, som den endnu den Gang kaldtes, og »Am a liegade«. Planen gik ud paa at lade opføre paa den c. 190 Alen brede og c. 259 A len lange Grund to lave Bygningslænger paa kun eet Stokværk og hver c. 179 A len lang. I disse skulde de egentlige Sygeværelser fo r største Delen være og give Plads til 300 Senge. Disse to lange F lø je, som i det væsentligste endnu have deres oprindelige Skikkelse, skulde først opføres, og dernæst skulde der for hver a f de to smalle Ender a f den mellem F løjene beliggende »G rønnegaard« opføres en rigere udstyret toetages Bygn ing i nogen Afstand fra Gadelinien, saa­ ledes som det ogsaa er T ilfæ ldet den Dag i Dag. Meningen var saa, at der ud im od Gadelinien til begge Gader skulde opføres to enetages Pavilloner med Kæ ldere og endvidere to og to andre enetages Bygninger til Stalde og Vognrem isse, til

8

Slagtehus, Køkken og Laboratorium . Mellem Bygningerne skulde der ud mod Gaderne være Porte og Gittere. E fter disse Planer fik Eigtved derpaa Kongens T ilh o ld om til »Hans Majestæts og hans egen S ikkerhed« at afslutte Kontrakter med de forskellige Haandværkere. Stenhugger­ arbejdet blev f. Eks. overdraget Mestrene Båssecke og Pfeiffer, Billedhuggerarbejdet Professor Petzold t og Murarbejdet B y g ­ ningsinspektør Anthon og Hofmurermester Krause ifølge deres »llb ers ch la g « a f 6. August 1751 »nach der von Sr. hochwoh l- geboren des Herrn Obristen und Hof-Baumeister E igtwed t verfertigten Zeichnung.« Det fremgaar hera f tydeligt, at Anthon ikke kan have været Hospitalets Bygmester. Hele Bygningsværket skulde udføres for 95 507 Rdl. 47 /i dansk Courant og skulde under E igtveds Ledelse udføres til­ forladeligt i 3 Aar. Arbejdet blev altsaa paabegyndt, og d. 29. Juli 1752 b lev Grundstenen højtideligt nedlagt a f Kongen selv. Om selve Højtideligheden fortæ ller Datidens Blade følgende: »Den forventede allerunderdanigste Glæde for Indbyggerne i denne Hovedstad blev i Løverdags (o: 29. Juli 1752) opfyld t, da Hans Kongl. Majestæt, vores Allernaadigste Monarch, be- naadede samme med sin allerhøjeste Nærværelse. K lokken ved 10 Slet begav Hans Majestæt med sin høje Suite sig ud lil det asiatiske Compagnis Plads; et nybygget Skib (»D ro n ­ ning Juliane M a rie«) løb a f Stabelen, og Præsten ved V o r Frelsers K irke, Hr. Tuxen, holdt en vel forfattet Ta le over Es. 43,2. — Om Efterm iddagen behagede det allernaadigst Hans kgl. Majestæt at lægge Grundstenen til K irkebygn ingen ved det store Hospital, som paa Amalienborg b liver opført. Monarken lagde med egne allerhøjeste Hænder i den dertil udhulede Sten adskillige Guldstykker tilligemed en fo rgyld t Kobberplade, hvorpaa stod følgende Inskription paa Latin og D ansk :

9

Den første Sten til det offentlige Hus,

Domus Publicæ OCC Ægrotis Excipiendis Dicatæ Pius Patriæ Pater Rex. Dan. & Norv. Solemni Ritu Primum Lap idem Posu il & Suis Sumptibus Non Rogato Civium Censu Opus Consumare Jussit D. X X IX Julii M DCC L II. F R ID E R I CUS Q V IN T U S

som er indrettet for at underholde 300 Syge har Fædrelandets fromme Fader, F R IE D E R IC H D E N F E M T E , Danmarks og Norges Konge højtideligen nedlagt og ladet Rygningen fu ldføre paa egen Bekostning og uden at paalægge Borgerne Skat den 29. Juli 1752.

De ved denne Solennitet tilstedeværende høje Herrer og Ministre vare: Hs. høj-grevelige Exc. Hr. Gehejmeraad Greve v. H olstein til Lethreborg, Hs. Exc. Hr. Gehejmeraad Baron v. D ehn , Hs. høj-grevelige Exc. Hr. Gehejmeraad og Over- marehal Greve a f M o ltke samt øvrige liøje Suite. E fter at denne højtidelige A k t var forbi, behagede det Monarken aller- naadigsl al lade give en Ducør a f 50 Dukater til de ved B yg­ ningen arbejdende Haandværksfolk og Ilaandlangere. Om Aftenen skete Returen til Fredensborg.« Da E igtved im idlertid som forud om talt var overvæ ldet a f andre store Opgaver og Arbejder, skulde alt gaa i en Fart, og Hospitalet b lev opført uden mange Overvejelser, uden al lægekyndig Medvirkn ing, og uden at man ret betænkte, hvilken daarlig Grund man byggede paa, idet en Del omfattede den

10

nordre Side a f det gam le Amalienborgs brede Slotsgrav, der var slet op fyld t og meget moradsig. Et Par Aar efter Grund- stensnedlæggelsen døde E igtved d. 7. Juni 1754, før Firkanten va r færdig (denne b lev først færdig 1755 og 1756), og hans E fterfølger som Bygmester, Generalmajor T h u r a h , fik en vanske­ lig Opgave at løse, thi Fundamentet sank i det bløde Mudder,

og flere Stuer »flød med V and «. En tysk Læge, der besøgte København sam ­ tidig med Hospitalets Fu ld ­ førelse, meddeler det samme og tilføjer, at M isfornø jel­ sen var stor. Thurah tog Opgaven op med største Sam vittighedsfu ldhed , og han har Æren for, at der b lev iværksat en betyd ­ ningsfuld og saare heldig Ændring i den oprindelige Byggeplan. Han fremkom nem lig med en Forestilling om at inaatte forandre de 8 enetages Huse, hvormed E igtved havde villet afslutte Hospitalet til begge Sider, og gav efter Kongens Befa­ ling, »dass die vier Vorder-

Thurah.

Gebåuden von zw ei Etagen und viel ansehnlicher und reicher aufgeluhret werden w o lle n «, Overslag og Tegninger til denne Forandring. De vilde koste 71 981 Rdl. 16 /a; men da de 8 m indre Bygn inger vare ansatte til en Sum a f 34 000 Rdl. 91 ft b lev der altsaa kun yderligere at bevilge 37 980 Rdl. 21 (9. Thu - rahs Forslag b lev efter 3 Dages F o rløb approberet a f Kongen. Det er de 4 statelige toetages Rygn inger med Frontespice og Mansardtag samt Kældere, soin nu, forbundne med Gittere og Jærnporte, ligge ud til Bredgade og Amaliegade.

11

A t Anthon lige saa lidt har noget med Tegn inger og O ver­ slag til disse 4 Bygn inger at gøre som med Tegn inger og O ve r­ slag til de alt opførte Hospitalsbygninger, fremgaar klart af, hvad Thurah siger i sin Forestilling, at han har »zu diesen vier grossen Vorgebåuden die Desseins allerunterthånigst ent- w orfen .« — H ver a f disse 4 Forbygn inger er 50 Alen lang, 22 A len bred og 18 A len høj, og de giver Hospitalet et saare væ rdigt og tiltalende Præg. E igtveds to Hovedbygn inger ere over Porten forsynede med Kong Frederik den Femtes N avne­ træk med fo rgyld t Krone o ver: i Frontespicen til Bredgade er anbragt el Basrelief, der forestiller den barmhjertige Samaritan, medens den til Am aliegade har et Basrelief med S indbilleder a f Visdom , Gudsfrygt, Menneskekærlighed og Vindskibelighed. Den 5. Februar 1755 b lev der nedsat en Komm ission, hvori Unisersitetet, særlig det medicinske Fakultet, slet ikke var repræsenteret, der skulde tage nærmere Bestemmelse om Hospitalets d. v. s. selve Institutionens »P lan og Fundation «. Den skulde bestemme, hvad Rummene skulde anvendes til, hvorledes de skulde monteres, og give Regler for Hospitalets Brug. Komm issionen holdt i l l/2Aar 43 Møder paa Kristiansborg. Planen udvidedes, saa at Hospitalet ogsaa skulde omfatte en Fødselsstiftelse (»sa lle d’accouchement«) og et Apo lliek , ligesom ogsaa flere Funktionærer end oprindeligt paaregnet skulde have Bolig der, saaledes Præsten, Medikus og Kirur- gus. Forskellige Foranstaltn inger til at m odvirke Sygestuernes Fugtighed bleve trufne, saaledes den kunstige Ventilation. Hospitalets hele Inventarium og Montering var Genstand for den omhyggeligste Overvejelse; — der indrettedes Badstue til Rensning a f indkomne Patienter, og en E lektricerslue til A n ­ vendelse a f de netop da opdukkede elektriske Kurmetoder, ligesom der forhandledes om Erhvervelsen a f en selvstændig Assistenskirkegaard udenfor Østerport. Norm eringen a f de forskellige Over- og Underbetjente ved Hospitalet, deres Funk ­ tioner og Instruktioner samt deres Boliger b lev efter vidtløftige Forhand linger endelig fastslaaet.

12

Kommissionen, der bestod af: Grev A. (i. M o l t k e , General­ major L. v. T h u r ah , Inspektør ved W aisenhuset F in k e nh a g e n , Justitsraad W asser sch leben , Generaldirektør for K irurgien S. C ruger , Livm edikus Dr. B erger , H o fk iru rg W o h l e r t og for en kort T id Kirkeinspektør L ow zo n , udarbejdede en a f 44 Paragraffer bestaaende Fundats, redigeret a f Justitsraad W a s ­ serschleben, gennemset og affattet i det danske Sprog a f L o w ­ zon. Denne Fundats blev a f Kongen konfirmeret paa F redens­ borg Slot den 6. Juli 1756 og vil senere findes aftrykt i sin Helhed. Den viser klart, at »Hosp ita let skal tjene til Københavns arme, fattige og nødlidende Syges Helbredelse, som ikke have nogen Hjæ lp a f alm indelige og private Stiftelser eller tilstræk­ kelig T ilstød a f andre, og som efter forudgaaende Undersøgelse ere befundne ikke at være ulægelige, men ved Lægens H jæ lp samt god og tilbørlig Underholdning og P leje kunne fo rh jæ l­ pes til deres Sundhed.« T il Driften a f Hospitalet henlagdes Intraderne a f det nor­ ske Postvæsen, ligesom der ogsaa tilstodes Hospitalet en Række P rivilegie r saasom: egen Jurisdiktion og Skifteret, Portofrihed , Frihed for Brugen a f stemplet Pap ir m. m., hvilke Rettigheder senere skulde b live nærmere omtalte hver paa sit Sted. K on ­ gen havde endvidere skænket en Del »Sjette- og T iende Penge til Byggefondet, foruden Egeplanker, Mursten, Brædder og andre Materialier fra Christiansborgs og Frederiks-K irkens Magasiner. Den 30. Marts 1757 b lev det egentlige Hospital højtidelig indviet, og Dagen efter, Kongens Fødselsdag, saa man »m ed Forundring, hvorledes mange Syge og E lendige indfandt sig i Hospitalet«, med andre Ord de første Patienter b leve m od ­ tagne. Om selve Indvielsen kan man f. Eks. i »K jøb enhavn ske Danske Post-T idend er«, Nr. 26 for Fredag den 1. A p ril 1757 læse følgende: »F riederichs Hospital blev efter allernaadigst Befaling indviet a f den første Hofprædikant F r i e d e r i c h Q v i s t

13

udi mange høje og fornemme Ministres Nærværelse Kl. 10 om Form iddagen den 30. Marts 1757. Den dertil valgte T ex t var Psal. 116,12: »H vorledes skal jeg betale Herren alle hans V e l­ gerninger imod m ig ? « H v o ra f b lev paa en grundig og op ­ byggelig Maade forestillet saavel den allernaadigste Stiftelses Grund som naadefulde Ø jemærke og til Slutning paa en sær­ deles bevægelig Maade velsignet Hs. Maj. Kongen og det gan­ ske kongelige Hus, Stiftelsen selv, Overdirektionen , de T ilfo r ­ ordnede, og alle, som havde med denne allernaadigste Stiftelse at gøre. F ø r Ta len b lev sunget: » I Jesu N a vn « — med fuld Musik, og efter Ta len iligemaade: »O , store Gud v i love D ig« — med fuld Musik. Siden efter omsaa de høje Ministre sig overalt paa denne kgl. Stiftelse og saa, h vo r vel og naadig, at alting var indrettet for arme, fattige og nødlidende Mennesker til Guds Ære og nødlidendes Husvalelse.« Efter Fundatsens 35. Art. va r der givet Hospitalet Ret til at holde et eget Apothek, som skulde have og nyde lige F r i­ hed og P rivilegie r med de andre priviligerede Apotheker i København, »nu og i Fremtiden, uden Hinder i nogen op ­ tænkelig Maade, a f hvem det maatte være.« I Henhold liertil b lev hele den søndre Pa villon til Bredgade indrettet til et Apothek, der højtidelig b lev indviet og aabnet i Kongens Næ r­ værelse den 10. A p ril 1758. Den første Apotheker var J. D. C a p p e l , som allerede fik Bestalling 22. Oktober 1756. Om Apothekets Indvidelse fortæ ller Datidens Blade fø l­ gende: » I Tirsdags E fterm iddag sidst afvigte 10. April 1758 behagede det Kongen at tage det nye opbyggede og nu med alle sine Indretninger ganske færdige kgl. Friederichs H osp i­ tals Apothek udi egen allerliøjste Øjesyn. Han var ledsaget a f Hospitalets O b erd irek tion : Grev Moltke, Gehejmeraad v. der L iih e og Generallieutenant Ahlefeldt, og gav med en sær­ deles allernaadigst Behagelighed sin allerhøjeste Fornøjelse til­ kende over den meget skønne og rare Indretning, som fandtes saa vel udi Apotheket selv, dets Urte- og Pakkammere som i Besynderlighed dets Laboratorium , og hvilket alt er inventeret

14

a f Hospitals-Apotheker Hr. Cappel selv og eller hans A n o rd ­ ning saaledes indrettet og bragt i Stand, at det a f Skønnere eragtes, ikke at have sin L ige i disse R iger enten i Henseende til Smukhed eller Bekvemmelse og nyttige Indretninger, lige- saa ogsaa de andre T ilsted evæ rende: Grev Berckentin, Ge- hejmeraaderne Th o tt og Gram, Grev Moltke og Kamm erherre Brockenhus. E fter at Kongen havde set a ll og samme be­ funden i fu ldkommen Stand og vel forsynet med gode og friske Medikamenter, blev del befalet aabnet fo r enhver. K on ­ gen forlod Apotheket, og Dagen derpaa blev dette aabnet fo r Pub likum .« Komm issionen arbejdede iøvrigt videre, og der b lev truffet mange Foranstaltninger, Forbedringer og Forandringer, saa det kan siges med Sandhed, at ingen offen tlig Stiftelse har i den Grad forandret »indre F y s io gn om i«, som sket er med det kgl. Frederiks Hospital, og det lige lil vore Dage. Endelig b lev da Hospitalet afleveret færdigt den 18. Septbr. 1759, og Regnskabet balancerede da med en Sum a f 217,103 Rdl. 32L/2 /“ dansk Courant; men i denne Sum, som jo langt oversteg Overslagssummen, var da ogsaa iberegnet Inven tariet om fa t­ tende 300 Syge, hvilket ganske naturligt har kostet en betyde­ lig Sum. — Det skal endnu bemærkes, at paa den anden Side a f Hospitalel ud til To ldbod vej lod Kongen indrette og anlægge 2 Botaniske Haver, om givne med Mure. Der blev ansat en særlig Botanicus, Professor O e d e r , der fik F rib o lig paa Hospitalet, skønt han iø vrig t ikke havde noget med dette at gøre. — Nu da v i har fulgt Hospitalets Opførelse indtil det sidste, og det helt og holdent er b levet afleveret og fuldendt, v il det sikkert ikke være uden Interesse at gennemgaa i det enkelte, hvorledes Hospitalet har sel ud, og hvorledes de enkelte B yg­ ninger og de forskellige Rum bleve anvendte i den første T id . Det er nemlig saa heldigt, at vi eje forskellige Grundtegnin­ ger a f Hospitalet fra den ældste T id i »den danske V itru viu s« 3. (utrykte) Del a f Generalmajor v. Thurah selv. Overdirek-

15

Amaliegade.

TAbXV/1

Ældste Grundplan af Frederiks Hospital 1758.

16

tionen fo r Hospitalet tilskrev nem lig T liu ra li den 3. A p ril 1758 saaledes: »Da det til A fbetjen ing udi Direktionens Forsam ling ved Frederiks Hospital behøves, at en Grundtegning a f H os­ pitalet kunde være ved Haanden, saa vil Hr. Generalmajoren behage at lade samme forfærdige saaledes, at den kunde udvise enhver Bygning og ethvert Værelse derudi, og naar den paa Pap ir er færdig, da at slaas lige ud paa et Stykke Bræt, at den i Forsam lingssalen kunde opsættes.« A t dette ogsaa er sket, er der jo ingen T v iv l om ; men lige saa sikkert er det ogsaa, at a f den til Overdirektionen udfærdigede T e g ­ ning er der intet tilbage, men at Thurah derimod til eget Brug har forfærdiget forskellige Kopier, der, som oven for berørt, findes i »Danske -Vitruvius«. A f Thurahs lire Pavilloner, hvorim ellem der baade til Bred­ gade og Amaliegade fandtes og findes endnu en smuk ca. 38 Al. lang og bred Forgaard, kaldtes den nordlige ud til Bred­ gade Økonomihuset , i hvis Kæ lder fandtes Køkken , Spisekam ­ mer, Vaskerum og Rum til Opbevaring a f alt Slags P rov ian t; i Stuen boede Økonomen Side om Side med en Badstue, hvortil sluttede sig Baderens Værelser og Køkken , og paa 1. Sal fandtes Sygestuer for Hofdomestikker og Hospitalsbetjente. H vo rvid t Økonom ihusel ligesom Apotliekerhuset har været forsynet med en Stentrappe Ira Gaden, saaledes som enkelte gam le B illeder udvise, er meget tvivlsom t, — i hvert Fald maa den være nedreven meget tidligt. Den søndre Pavillon til Bredgade kaldtes Apothekerhuset; dette var helt og holdent overladt til Apothekeren med Plads ikke alene til selve Apotheket, men til alt dertil hørende: tvende Laboratorier, Støde- og Tørrekamm er, Rum til alle- haande destilerede Vande og Spiritus, Krydersal, Essens-Kam­ mer, Æske-Kammer og Materialkammer, — foruden Ro lig for Apothekeren, hans Svende og Drenge samt øvrige Husstand. Den nordlige Pavillon til Amaliegade kaldtes Inspektørens Hus. I underste Etage fandtes forskellige Kæ lderrum og desuden Skurer, h vor L igvogn , Portechæser til at hente de syge i og

17

andre Vogne hensattes, endvidere Staldruin til 4 Heste. I Stueetagen og 1. Sal boede Inspektøren, desuden fandtes K on ­ toret, Kort-Magasin, Kortstempel-Kammer, Skriverstue og ende­ lig Bolig for den Botaniske Professor samt Hospitalsdirek- tørernes Forsam lingssal med tilhørende Aftrædelsesværelser. Den søndre Pa villon til Amaliegade gik under Navn a f Vasker­ huset etter Inventariehuset. I dette fandtes Vaskeriet, Rullestue, Strygestue, Portnerens og Kvartermesterens Værelser samt O ld ­ fruens Værelser; desuden Kamre til grovt og fint Linneds Forvaring, til urent Linned og til Sengklæders Forvaring. Endvidere var der Stuer for Herskabsdomestikker saa vel a f Mandkøn som a f Kvindekøn. Endelig fandtes i denne B yg­ ning indtil 1759 den Sal, hvor der hver Søndag b lev holdt Gudstjeneste, og tillige Degnens Værelser. Selve Sygehusfirkanten var ved en Mur, der gik tvers igennem Bygningen og den store Plads (»Grønnegaarden«), delt i 2 ulige store Dele, h vo ra f den større Del omfattede Mandfolkenes Værelser og Gaardsrum, og den mindre Del Fruentimmerværelserne og tilhørende Gaardsrum. Der fandtes for begge A fdelinger særskilt Operationsstue, Stue for de opererede samt Rekonvalescentstue. I Tværlængen ud til Bredgade fandtes det store Køkken (samme Sted som nu) med tilhørende Spise- og Forraadskamre samt Portnerens Værelser og Køkken. Paa den anden Side Porten fandtes Receptionsstue for de indkomne syge, Hospitalsskriverens Værelser samt Bolig for den medicinske Overlæge. I T væ r­ længen til Amaliegade var der Stue for Fracturister, Jorde- moderens Værelser og Køkken, Hospitalsbudets Værelse samt Bolig for Præsten. Endelig fandtes der ud til Vaskerihusets lukkede Gaard Sektionsstue og Stue for Lig. I M id terpavil­ lonernes 1. Sal fandtes ud til Amaliegade Værelser for accou- cherende og accoucherede K vinder og Værelser for dem, der vilde være incognito samt Værelse for 2 Opvartersker, og ud til Bredgade boede Hospitals-Kirurgen samt 2 Under­ kirurger foruden 2 medicinske og 2 kirurgiske Kandidater.

18

A f Gaarde fandtes foruden Vaskerihusets Gaard og de tidligere nævnte Forgaarde desuden en lukket Gaard ved Inspektørens Hus, Apotekerhuset og Økonomihuset. Endelig en lang 10 Al. bred Gaard langs den søndre Side a f Hospitalet og et bredere Rum langs den nordre Side, h vor Økonomen havde Ko- og Hestestald, Vognskur, Brændehus og Materialhus m. m. Paa den anden Side a f Bredgade fandtes Hospitalets store Have, som for største Delen va r overladt Økonomen. Endnu skal tilføjes, at saa vel Vandforsyningen som Bortledningen a f Spildevandet frembød store Vanskeligheder. Endnu i 1754 var man f. Eks. ikke kommet saa vidt, at Rendestenene i det nye Frederiks Kvarter vare lagte, hvorfo r Kæ lderne allevegne stod fulde a f Vand, og de nye Bygningers Fundamenter blev beskadigede. Dog tykkedes det ved ihærdige Anstrængelser saa nogenlunde at komm e over disse Vanskeligheder. F o r ­ inden Hospitalet blev afleveret, skete der en ikke liden Æn­ dring, idet paa Grund a f forskellige ydre Omstændigheder hele den søndre Pa v illon ud til Amaliegade b lev omdannet til Fødselsstiftelse, og al Forbindelse med Frederiks Hospital ophævedes ved Ganges, Døres og Vinduers Tilspærring. Her blev indrettet Værelser for Jordemoderen og en Oldfrue, som forestod Husholdningen m. m. Seks Værelser indrettedes for formuende betalende Kvinder, som vilde være ene og ukendte, h vo rfo r Betalingen var fastsat til 6 Rdl. ugl. Et stort Værelse med seks Senge for et lige saa stort Antal Personer med samme Kost, P leje og Betjening som hine for 2 Rdl. ugl. T o store Værelser for fattige Kvinder a f Almuen i Fæ llesskab uden nogen Betaling. Im ellem disse to Stuer fandtes selve Accouchementstuen. Værelsernes Indretning til dette Brug kostede 1169 Rdl., h vo ra f Frederiks Hospital maatte betale Halvdelen, medens Inven tariet og dertil hørende Redskaber bekostedes a f den saakaldte H ittebørns og Jordemoderstiftelsens Kasse med ialt 2277 Rdl. Hele denne Forandring skete ved M ikkelsdagstid 1759 og fo rb lev saaledes indtil 1788. Børnene fra Stiftelsen

19

bleve døbte i Frederiks Hospitals K irke, som blev indrettet dér, h vo r det efter Fundatsens Bestemmelse va r paatænkt, at Accouchementet skulde være, nem lig i Tvæ rbygn ingen ud til Amaliegade. Ind mod »Grønnegaarden« findes endnu paa denne Tvæ rbygn ing et stort Slagur og oven over et lille Taarn med K lokke og Spir som V idnesbyrd om første Sals Anven ­ delse til Hospitalskirke. Ved kgl. Reskript a f 15. Maj 1761 blev Accouchement- huset skænket det medicinske Fakultet soin en praktisk Skole for Fødselsvidenskaben, og Anstalten kom i stor Ry under de udmærkede Ledere af samme: Lægerne C hr . J o h a n n B erger og dennes Discipel M atth ias S ax to r ph . 1771 overtoges Accouchementhuset, som hidtil havde staaet under Fattig­ væsenet, a f Hospitalet, og samtidig blev der i det sydligste Kæ ldervindue ud til Amaliegade indrettet en Kasse, hvori enhver i Skjul kunde ved at uddrage Kassen henlægge et Barn, som Stiftelsen saa antog sig. Oven over Kassen var der i udhugne Sten med forgyldte Bogstaver sat de O r d : U lykkelige Børns Frelse. Denne Foranstaltning inaatte dog paa Grund af grove M isbrug hurtig ophæves, og ved kgl. Reskript a f 24. Marts 1774 blev bemeldte Kasse tillukket. Da Fødeanstalten snart trængte til at udvides og desuden var en Byrde for Frederiks Hospital, hvortil i en Del Aa r den nye Opfostringsstiftelse og Inokulationsanstalten ogsaa knyttedes, købte Enkedronning Juliane Marie afdøde General­ major Thuralis E jendom , der stødte um iddelbart op til H osp i­ talet, saa at dette fra 1788 a f kun har været benyttet efter Fundatsens oprindelige Bestemmelse til Optagelse a f 300 Syge, dels for intet, dels for Betaling.

2. Hospitalet under og efter Struensee.

Forinden den oven for omtalte Forandring im idlertid ind- traadte, havde Hospitalet en kort T id været Genstand for en fuldstændig Omkalfatring, en Bevægelse, der udgik fra den

20

almægtige« S t r u e n s e e , der benyttede den tidligere omtalte dygtige Læge Christian Johann Berger som sil Redskab. Denne, der ved sin Berøring med Struensee kom til at indtage en fremragende Plads og fik meget stor Indflydelse, tabte sin tidligere Besindighed og lod sig rive med til gennemgribende Hastværksreformer ligeoverfo r Frederiks Hospital. Den første Forandring, der skete, va r den, at den gam le O verdirektion ophørte, og en ny b lev i Følge kgl. Kabinetsordre a f 6. Februar 1771 anordnet, bestaaende a f Stadens Overpræsident, dennes Kommandant samt de tvende L ivm ed ici, som dengang vare Etatsraad J. J. v. B e r g e r og Professor C. J. B e r g e r . Da de 2 første ikke

betød meget, og da Etatsraad v. Ber­ ger som den ældre følte sig tilsidesat og derfor trak sig tilbage lidt efter lidt, blev det Professor Berger, der egentlig talt udgjorde hele D irek ­ tionen, og det var ogsaa ham, der­ ved sin Udnævnelse fik det H verv at udarbejde Forslag til Forbedringer i Hospitalets hele Indretning. Be­ gyndelsen skete med, at D irektionen (o: Berger) i Fø lge en allerede den

C. J Berger.

9. Februar 1771 udgaaet Kabinetsordre om ved Siden a f sine tidligere modtagne H verv » tillige at drage Omsorg fo r de veneriske Sygdommes Kur i Hospitalet«, skred til Gennem­ førelse a f denne mod Fundatsen stridende Foranstaltning og i Løbet a f Foraaret kom til det Resultat at sløjfe K irken og inddrage Præstens dertil stødende Værelser for, uden Hensyn til den derved vakte Forargelse, at skaffe Plads til disse Syge. Paa Grund a f K irkens Sløjfning skulde i Fø lge en kgl. Kabinets­ ordre de nyfødte Børn i Hospitalets Fødselsstiftelse derefter døbes i eet a f dennes Værelser. I en omfattende kgl. Resolu­ tion a f 15. Maj 1771 b lev baade denne Forandring og andre endnu mere indgribende Omvæ ltn inger endelig fastslaaede,

21

saaledes b lev »Hospitalets hidtilværende dobbelte Direktion afskaffet, den saakaldte Hospitalsret ophørte, Økonom ien skulde under Forpagtning, Accouchementhuset og Inokulationsanstalten forenedes med Hospitalet.« Denne sidste Anstalt kostede Hos­ pitalet aarlig 4000 Rdl. Men det, der særlig vakte Harme, var, at i V irkeligheden kuldkastedes Fundatsens smukke Hovedbestemmelse, i Følge hvilken alle fattige Syge, der stod uden Hjælp, og i første Række »Trængende af"Borgerstanden «, havde Adgang til Kur i Hospitalet. I én a f Direktionens samtlige Medlemmer under­ tegnet og offen tliggjort Plaka t a f 21. Maj 1771 underrettedes Publikum om, at den nævnte kgl. Resolution bestemte, al i Frem tiden (o: fra 1. Juni 1771) ingen Syge a f den civile Stand (undtagen saadanne, som vilde betale for sig) skulde indtages uden alene saadanne, som stod i »Hans kgl. Majestæts T jeneste«. De lavtlønnede skulde indlægges frit, de bedre stillede for en moderat Betaling. Ved Siden heraf lik Militæretaten, der den Gang var meget uheldig stillet med Hensyn til Sygehuse, A d ­ gang til Hospitalet i en langt større Udstrækning end tid­ ligere. De fattige Borgere bleve i Stedet for henviste til » A l­ m indelig Hosp ita l«, der nylig var bygget (1769) med andet Form aal fo r Øje, men som nu fra 1771 ogsaa b lev indrettet 1 il Sygehus. I finansiel Henseende skete der ogsaa store Forandringer. 1 Fø lge Kabinetsordre a f 5. August 1771 skulde Hospitalets Fond indleveres i »O b e r— Styyr-Kassen« fo r derfra at forrentes. Kortstemplingen skulde fra N vtaar 1772 overdrages Finans- kollegiet, og endelig bestemte en Kabinetsordre a f 4. Decbr. 1771, at der aarlig a f Partikulærkassen skulde udbetales 27 500 Rdl. til Hospitalets Underholdning, ligesom Hospitals- funktionærernes Gage b lev fastsat efter et vedhæftet Regle­ ment, og adskillige Pensioner bortfaldt. Endnu skal tilføjes, at Berger optraadte paa en hensynsløs og ganske uretfærdig Maade overfor den med kgl. Bestalling forsynede Økonom ved Hospitalet, Lund, — hvilket nærmere skal b live omtalt senere.

Dog — hele dette strænge Regimente varede kun nogle Maaneder; da Struensee blev styrtet, trak han Berger med sig, og dennes Rolle va r fra det Ø jeb lik a f udspillet. Ved kgl. Reskript a f 10. Decbr. 1772 b lev alt i det væsentligste sat paa den gam le Fod igen, idet Hospitalet fik de samme Indtægter, som det tidligere havde haft, ligesom de Fattige og Syge a f Borgerstanden igen skulde have den første og nærmeste Ret til Indlægning; de veneriske Sygdomme maatte

ikke længere behandles her. Dog fik Hospitalet ikke sin »egen Ret< tilbage, — ligesom den gam le dobbelte D irektion ej heller b lev genindsat, »e fte r­ som den lettelig kan foraarsage Kollision, og Mængden a f dem, der skulle deltage i Sagernes Bestyrelse, ofte hindrer og ud­ sætter deres T ilendeb ringelse.« Derimod udnævntes en ny D i­ rektion bestaaende a f 7 M ed ­ lemmer. — Fødselsstiftelsen vedb lev under den ny Rege­ ring fremdeles at staa i F o r ­ bindelse med Hospitalet, og de nyfødte Børn b leve som h idtil døbte i en dertil bestemt Stue,

M. Saxtorph.

»siden der ikke mere var Hospitalskirke, og det vilde fo r ­ aarsage altfor megen V idtløftighed og Bekostning, om den igen skulde sættes i forrige Stand.« Stadsaccouchøren, den a f Stiftelsen saa vel som a f Fødselsvidenskaben saa højt fo r­ tjente Professor M a t t h i a s S a x t o r p h havde fra 1771 F rib o lig i den nordre Pavillon til Amaliegade, h vor Professor Oeder tidligere havde boet, den eneste Løn , siges der, fo r hans møjsomm elige Arbejde. Han indtog tillige den mærkelige Stilling som Reservemedikus ved Hospitalet og nød herfor

150 Rdl. Saavel Professor Saxtorph som Overinedikus F. L. B a n g , der først indrettede metodisk klinisk Undervisning a f grundig Art, og Overkirurg F. C. W i n s l ø w , der ligeledes først grundede en klinisk Undervisning paa sin Hospitalsafdeling, kastede med Rette Glans over Hospitalet, og dette hidlokkede rundt om fra Udlandet talrige videbegærlige unge Læger, der søgte Vejledn ing i Obstetrik, Medicin og Kirurgi. I finansiel Henseende kom der derimod mange drøje T ider, som nærmere skal berøres senere paa sit Sted, ligesom Vedligeholdelsen a f det vid løftige Hospital kostede meget. Saaledes maatte f. Eks. Gulvene 10 Aar efter dets Stiftelse omlægges, da de alle vare raadne, noget som senere hen atter maatte gentages, og i 1767 og 1768 var Hospitalet Genstand for en stor Reparation, der kostede Partikulærkassen over 14 000 Rdl. Endvidere maatte Hospitalet i Tidens L ø b sælge Grundstykker a f Mangel paa Penge og til andre T id e r købe saadanne for at undgaa Bebyggelse op ad Hospitalet. Saa­ ledes maatte Hospitalet i 1845 købe et større Grundstykke til Amaliegade fo r 10 000 Rdl. I 1779 led Hospitalet en Del Skade ved, at et Krudt- taarn i Nærheden sprang i Luften. Dette beskriver afdøde Biskop M y n s t e r i »Meddelelser om mit L evn ed « med fø l­ gende O r d : »Den 31. Marts 1779 sprang et Krudttaarn, der stod i Rosenkrantzes Bastion ved Østerport, og som indeholdt 5— 600 Centner Krudt, i Luften, og da der kun var lave Huse imellem , va r V irkn ingen paa Hospitalet yderst voldsom . Jeg ser endnu for mig, hvorledes en Syjom fru, som sad ved Vinduet, blev kastet langt hen paa Gulvet og ovenpaa hende den hele Vindueskarm og de sønderslagne Ruder, og hvorledes Pigerne, der troede, at det var den yderste Dag — som allerede var mig vel bekendt — fik os Børn hen i Sengekrogen og skjulte os under deres Forklæder, hvorved vi da vare vel forvarede.«

24

Mynster, der er født paa Hospitalet, om taler ogsaa i sine »M eddelelser« dets mange fo r det meste ensomme og skumle Gaarde; særlig frygtelig var en afsides Gang, der førte forbi Ligstuerne til en uhyre lang, smal Gaard, h vor sjelden noget menneskeligt Væsen lod sig se. Der hørte kun liden Fantasi til at gyse, naar man om Aftenen skulde ad den Vej. Om Dagen tumlede han og de andre Drenge paa Hospitalet sig im id lertid a f Hjertens L ys t omkring i Hospitalets vidtløftige Gaarde og aabne Gange eller i dets store Have. I Aaret 1783 lod D irek ­

tionen paa Juliane Maries Fødselsdag opsætte en M ar­ morstatue a f Kong Frederik den Femte, hvilken den selv havde bekostet. Statuen var forsynet med »Postem en t og indgravet Insk rip tion « og forfærdiget a f Italieneren Sr. Grossi. Den b lev opstillet i Forsam lingssalens nordre Ende. Det er gaaet meget stille af, siden Datidens A viser først 3 Uger efter om taler Sagen. V i skulle meddele eet a f Bladenes U d ­

talelser desangaaende. I »de til Forsendelse med Posten alene priviligerede K iøbenhavnske T idender Nr. 77 fo r 26. Septbr. 1783« læser man nem lig følgende: »Endskønt ingen E fterretning er os bleven meddelt, saa haabe vi dog, det ikke misundes Publikum at erfare følgende, om hvis Rigtighed vi ere forsikrede: D irektionen for det kgl. Frederiks Hospital har for sin egen Regning ladet bekoste dette Hospitals nye, gode Stifters Kong Frederik den Femtes Buste i hvidt Marmor og paa en Marmor Piedestal med In

skriptioner ladet samme opsætte paa Hospitals-D irektionens Forsam lingsstue den 4. Septbr. sidstleden, som var Hds. Maj. Dronning Juliane Maries høje Fødselsdag til en vedvarende Erindring om dette denne store Konges udødelige Værk for Syge og u lykkelige Mennesker, h vo ra f allerede skal være helbredede udgaaede over 32 000. Ved denne Ceremoni skal udi Overværelse a f de samtlig tilstedeværende Herrer Direk-

Apotekergaarden.

lører og alle Ober- og Under-Betjentene være holdt en kort og zirlig Ta le a f Hs. Exc. Gelieimeraad og Ober Præsident Braém, hos hvem de Herrer D irektører og Ober Betjente vare indbudne og bleve derefter til M iddag beværtede.« Saaledes lyder Beretningen; men a f Ta len meddeles intet, der siges kun, at den var kort og zirlig. Den udkom im id ­ lertid i T rykken uden Angivelse a f Forfatteren ; men da den er i høj Grad karakteristisk og vistnok meget lidet kendt, skal jeg meddele den in extenso. T itlen lyder saaledes: »T a le , holden ved Den Højsalige Konges Kong Friederich den Femtes,

26

a f D irektionen bekostede, paa det kongelige Friederichs H os­ pital oprettede Monument den 4. September 1783.« Derpaa fø lger saa selve Ta len : » Store K o n g e ! Deres Kongelige Majestæt vilde i Naade antage dette aller­ underdanigste oprigtig mente Taknemmeligheds Offer, som Diree- tionen paa egne og alle veltænkende erkendtlige Undersaatters Vegne, og især paa deres, som saa overflødig have nydt Frugten af denne Deres Majestæts dyrebare Indretning og ømme faderlige Omsorg fo r Ulykkelige, i Dag i allerdybeste Underdanighed frem ­ bærer. Deres Kongelige Majestæt holdt det ikke under Deres Højhed fra Deres Throne at nedse til alle Deres tro og kjære Undersaatters Kaar. for bestandig at undersøge og udfinde det, som kunde gøre dem alle hver efter sine Omstændigheder lyk­ salige. Deres Majestæt fandt iblandt dem en Mængde Fattige, Forladte, Syge og Redningsløse. Deres Kongelige ømme Hjerte rørtes af Medlidenhed over dem, og Menneskekærlighed, som saa tydelig i alle Deres Majestæts Handlinger og Indretninger viste sig, bevægede Deres Majestæt strax til at søge og udfinde det bekvemmeste Middel til at lindre og afhjælpe deres Nød. Kunde vel noget bedre, herligere, christe- ligere og Kongeligere optænkes, end denne dyrebare Stiftelse, dette Kongelige Friderichs Hospital? Deres Majestæts høje Visdom ind- saa strax, hvorledes det kunde og burde indrettes, at det bedst kunde svare til den Kongelige og faderlige Hensigt og Beslutning Deres Majestæt efter moden Overlæg havde fattet. Deres Majestæts vise og indsigtsfulde Husholdning viste Udveje til de store Be­ kostninger, der udfordredes til at bygge, indrette og underholde denne dyrebare Stiftelse, hvis Lige neppe findes i Europa, og ingen Steder findes bedre. I dette Kongelige Friderichs Hospital er, siden Aabningen 1757, 32 000 Mennesker, ved Guds Velsignelse og Deres Majestæts faderlige Forsorg, dels a f Elendigheden og Dødens Strube udrevne, dels lemlæstede, ere her komme til deres Førlighed, a f hvilke 25 til 26 000 paa Stiftelsens Bekostning ere forpflegede og helbredede, de øvrige have her for en ringe Be­ taling fundet den Hjælp og Opvartning, de i deres egne Huse ikke kunde have. H vor mange Velsignelser, Glæder og Taknemme- lighedstaarer ere ikke udøste af dem, der endog imod deres egen Formodning ere herfra udgangne, helbredede, friske og med sunde Lemmer? Kan paa Jorden optænkes eller oprettes et herligere Monument for en god og kjærlig Konge end Friderichs Hospital? Det overgaar Milliongange dem, hvis Spidser rækker op til Himlen,

27

men raabe Hævn over dem, der lode dem bygge, for den megen Trængsel, Undersaatterne derved have maattet udstaa, og de Sukke, der ved det utaalelige Arbejde af deres Bryst ere udpersede. Under­ saatters Velsignelse eller Sukke blive visselig hørte af den Gud, der ser og hører begge. Denne dyrebare Stiftelse har ved Guds Naade hidtil erholdet sig; den har dog maattet lide adskilligt, dels ved den ulykkelige Hændelse, da Krudttaarnet sprang, som kostede det henimod 10 000 Bdl. af sine Midler, dels ved betydelige Tab, som det ikke har staaet i Direktionens Magt at afværge, dels ved uventede og uformodentlige Udgifter, som til Stiftelsens Vedligeholdelse have været uforbigængelige, dels ved den Forandring og Indretning for veneriske Syges Indtagelse i Aaret 1771 tverlimod den Højsaligste Konges Befaling, som, da det i Aaret 1772 vores allernaadigste Konge blev forestillet, ved Reskript af 10. Decbr. blev forandret, og Hospitalet igen blev sat i sin Fundatsmæssige Stand, hvilket var saa meget naturligere, som de her i Hospitalet indkommende Syge derved bleve fri for den Mistanke, at de a f dette veder­ styggelige, ved Liderlighed velfortjente Onde havde været angrebne, og dette Onde paa et andet Sted endog uden Betaling kan læges, dels og ved den med dette Hospital forenede frie Jordemoder- Anstalt, som kostede mere, end den dertil bestemte Summa udgør. Men denne trykkende Omstændighed b liver nu ved vores aller­ naadigste Dronning Juliane Maries Naade og Forsorg hævet, da hendes Majestæts Kærlighed for denne af Hendes Højstsalige Gemal oprettede dyrebare Stiftelse og af sand Menneskekærlighed for den lidende Fattige og Forladte, allernaadigst haver fundet for godt, aldeles al skille Accouchementsanstalten herfra, og en bedre og vidtløftigere Indretning at anbefale og lade foranstalte. For denne Naade skylder Hospitalet og alle Hendes Majestæt den allerunder­ danigste Tak, og da Hendes Majestæt i Dag indtræder i Hendes velsignede 55. Aar, saa ønske vi alle, som kende og paaskønne Hendes utallige Naadesbevisninger, Mildhed og Gavmildhed imod alle og især mod Fattige, Fortrængte, Nødlidende, Enker og Fader- løse, at den grundgode Gud, som bedst kender og véd det, endog i Løndom gjorte Gode, og alene kan og vil igjengælde Hendes Majestæt de Velgerninger, Hun udviser saa christelig og som en sand Menneskeven med uendelige Velsignelser; han krone Hendes Majestæt med al timelig Lyksalighed, bestandig Helbred og vel­ signet høj Alder, og at Hun her og hisset maa høste rige Frugter af den Kjærlighed og ømme Omhu, Hendes Majestæt saa udmærket udviser. Saa staar da ved Guds Naade dette fortræffelige Hospital til alle Trængendes Trøst og Husvalelse. Vi ønske og haabe, at det

28

fremdeles ved Guds Forsyn og vor allernaadigste Konges og Hans Kongelige Majestæts Arve-Successorers mægtige Beskærmelse og faderlige Forsorg maa blive ved Magt til den sildigste Efterslægt, da den Højstsalige Konges vise Indretning, naar den bliver holdet og uforanderlig efterlevet, lover Bestandighed og Vedvarenhed. Directionen, som af den Højstsalige Konge og Stifter var anbefalet, har indtil 1771 fra den første Grundsten blev lagt saaledes opfyldt de den allernaadigst paalagte Pligter, at denne dyrebare Stiftelse er begyndt, tiltaget og fuldendt i nøjeste Over­ ensstemmelse med Hans Majestæts vise og christelige Beslutning, saa at enhver Skønnende og Veltænkende skylder dem den fuld­ komneste Erkjendtlighed for al deres Møje og derved udviste Flid. men især skylder man Hans Excellence Geheimeraad Hr. A d a m G o ttlo b Greve af M o ltk e al billig og velfortjent Højagtelse og Tak som den, der om den Højsalige Konges Hensigt og Vilje bedst var underrettet og med en utrættelig Omhu og indsigtsfuld Nøj- \ agtighed søgte at udføre Hans Majestæts Befalinger, ved alle Lej- 1 ligheder sørgede for Hospitalets Bedste og forestillede dets Tarv. ja fast ved enhver Samling overbragte glade Budskab om nye f Naades-Bevisninger. Hans Excellence har endog, efterat han for længst af Direc- i tionen er udgangen, vedbleven at ære og elske den Store Konge f og Stifter, og denne Hans Majestæts dyrebare Stiftelse, og til et nyt Bevis derpaa har han i dette i Dag oprettede Monument villet tage Del. Hvad skylder ikke Hospitalet Dem, mine Højstærede i Herrer, som siden 1772 her have ført D irectionen! Lad Hospitalet og de Syge tale Deres Lov, og lad enhver, som ser det og kan skønne, dømme! Jeg véd, at De ikke gerne ville høre det, jeg kunde og burde sige Dem. Jeg véd, at De ere fornøjede med det Vidnesbyrd, Deres Samvittighed giver Dem. Give Gud, at dette | Hospital aldrig maa savne saa redeligsindede og veltænkende Direc- I tører, og at Deres Eftermænd maa, saa ofte de anse dette den højstsalige Konges Billede, tænke og handle, som at Hans Majestæt højst selv personlig var tilstede for at paaskønne alle deres F ore­ tagender og deres Husholdning, for i det ringesle paa hin Dag at fordre dem til Begnskab for deres Handlinger, saa vil Hospitalets [ Tarv blive talet og dets Bedste blive besørget. De tvende Hospitalets Læger maa jeg og for deres indsigts- I fulde Behandling og christelige Omsorg for de Syge erindre: Jeg [ vil ønske, at den gode Gud, den bedste Læge, fremdeles vil vel- \ signe deres besværlige Arbejde og Møje. Den Belønning, de derfor i Tiden kan vente, og hvormed de visselig ere fornøjede, er de 1000de Helbrededes Tak og Erkjendtlighed, som sandelig er stor for dem, der vide at sætte Pris derpaa. Jeg véd, at den Glæde: ;