KglFrederiksHospital_1757-1907

189

til de medicinske Direktører. Ellers tillades det ingen udenfor eller ved Hospitalet at være nærværende ved Obduktionen uden dets Medici og Kirurgi. Direktionen for det kgl. Frederiks Hospital, 1j 1777.

Tillæg. For at forebygge en eller anden Ufuldkommenhed, som til Hinder for de i Hospitalet indkommende syges virksomste Hjælp og Redning os uafvidende har kunnet finde Sted, samt til des bedre Orden, bliver følgende som en Regel for Fremtiden hermed anordnet. 1. Hospitalets Medikus Bang og Efterkommere skal være villig til at indfinde sig paa Kirurgi Stuer, naar det forlanges, til en eller anden udvortes Patient, som med indvortes Sygdom maatte være behæftet, og hjælpe ham med ikke udvortes Midler og Ordinationer, og hvis han helbredes for det udvortes, men det indvortes vedbliver, da modtage ham i sine egne medi­ cinske Stuer, om den syge kan taale at flyttes. Paa samme Vis skal Kirurgus sørge for de med udvortes Tilfælde be­ hæftede, der ligge paa de medicinske Stuer. — Af saa vel Medikus som Kirurgus love vi os al retskaffen Forhold endog indtil den saa høj fornødne retsindige Enighed og Overens­ stemmelse, som skal give Lykke til begges vigtige Kalds For- maal, det er alle indkommende syges og saaredes bedst mulige Helbreds og Livs Redning. Skulde ellers ved deres saaledes mere fælles gjorte Forretninger noget foranledige dem til ulige Meninger, maa de dog ikke lade det komme nogen Patient til Frygt eller Anstød, men underkaste Sagen vore medicinske og kirurgiske Direktørers Kendelse, som af dem skal efterleves. 2. Ingen med Skab alene behæftet maa indtages til Kur i Hospi­ talet i Henhold til Fundatsens 3. Art. Dog maa i Henhold til Direktionens Resolution af 22. April 1757 saadanne Patienter, som tillige med andre Tilfælde have Udslet paa Krop eller Hoved, der ikke er af det onde eller veneriske Slags, antages til Kur og Pleje, dog at de lægges i særskilte Stuer, hvortil for det første Stuerne 2 Q og 2 R paa den medicinske Side, en for Mandfolk, den anden for Fruentimre maa bruges, men ikke have nogen Omgang med andre Patienter. Ej heller maa Opvartningskonerne promiscue bruges i andre Stuer, eller Seng- og Gangklæderne omveksles fra disse til andre, men gøres kendelige ved et særligt Tegn eller Mærke.

Made with