KglFrederiksHospital_1757-1907
136
godt renses for Væggelus, at Opvartnings- og Vaagekonerne, samt øvrige Tjenestepiger omgaas varlig og forsigtig med Ild og Lys, samt at de føre et ordentligt, stille og kristeligt Levned. Økono- mus staar Direktionen til Ansvar herfor. Alle de øvrige Folk, som han behøver, være sig Bagersvend, Kusk, Portører eller Ar bejdskarle, Køkken-, Vadsker- eller Kiemmepiger, de ugifte Be tjentes Opvartersker etc., maa han for egen Regning holde og lønne; dog tilstaas ham fri Senge til dem af Hospitalet. 16) Han maa i Almindelighed paase, at alle de Folk, han an tager, ere ærbare, skikkelige og duelige Personer; men i Henseende til Opvartnings- og Vaagekonerne paaligger ham i Særdeleshed føl gende: til de ledigblivende Pladser præfererer han saa vidt mulig fattige Borgerenker, som ved Antagelsen skal være mellem 30 og 50 Aar og ej sygelige. Ved deres Antagelse lader han sig give Kaution for, hvad de maatte forkomme eller lade bedærve, eller forkomme af Hospitalets dem betroede Tøj. Han antager ingen, som jo bekender sig til den lutherske Kirke og tydelig kunne læse i danske Bøger, saa at de om Aftenen og ved andre Lejligheder kunne være Patienterne til Opbyggelse. Han udbetaler enhver især alt det, som han af Stiftelsen nyder til dem. De maa ikke bruges til usædvanlige og de s\Tges Opvartning uvedkommende Forret ninger, ej heller tillades at gaa i Byen eller fra Sygestuerne uden særdeles Nødvendighed. Ingen bør med sin Vilje afskediges uden Direktionens eller Inspektørens Vidende og Samtykke. Han maa ej tillade nogen at have deres Døtre eller andre, som ere Hospi talet uvedkommende paa Stuerne hos sig eller til Ophold i Hospi talet. Fremdeles erindres, at om nogen enten af Opvartnings- konerne eller Økonomi øvrige Folk skulle befindes i utugtigt Levned, Drukkenskab eller deslige Ugudelighed, bør de straks bort vises fra Stiftelsen. Ligeledes afskediger han og dem, som Direk tionen eller Inspektøren af andre Aarsager maatte finde uværdige eller uskikkede til Hospitalets Tjeneste. For alle de Forseelser, som de begaa, Hospitalet eller Patienterne til Skade eller Ulejlig hed bliver 0. selv ansvarlig. 17) Han maa nøje overholde alle disse Poster og være Stif telsens Foresatte lydig og hørig. I modsat Fald kan Direktionen diktere ham Mulkt efter Omstændighederne fra 4 til 50 Rdl., som han straks maa betale til Hospitalets Fattigkasse. Men skulde Forseelsen være stor eller ofte igentagen, bliver han derfor tiltalt med Lands Lov og Ret. 18) 0 . maa stille solid Kaution for ethvert Tab, Hospitalet maatte lide. Hospitalets Kasse kan forstrække ham med Penge f. Eks. med Hensyn til Brændes Indkøb til Hospitalets Brug, hvilket Forskud da maanedlig afdrages i hans Spiseregninger.
Made with FlippingBook