Kammermusikforeningen_1868-1918

7 —

_

levet meget, blev dette ikke liggende hos ham som dødt Stof, men omsat i mangfoldige og frugtbringende Former i Aandens og Haandens Verden. Baade kunstnerisk og menne­ skeligt blev han en Personlighed, som fyldte overalt hvor han kom hen og som man ikke let kom udenom. En lykkelig Stund, da Tilfældet bragte F ranz N eruda til vore Strande. Jeg véd ikke, hvad Udbytte det har bragt ham selv — lad os haabe, det har haft noget at betyde, saa at vi ikke skal komme til at staa altfor fattige i vort Forhold til ham. For os var Udbyttet rigt, baade det, han selv bragte med, og det, han vakte til Live hos os. Vor musikalske Ud­ vikling befandt sig dengang i en Overgangstid, en stærk Op­ gangsperiode med spirende Liv og nye friske Kræfter. Det var Gades, Hartmanns og „Musikforeningens“ gyldne Tids­ alder. Vi danske var nu ikke længere bare Modtagere af det, Fremmede bragte ind til os, men vi var selv tillige blevet Frembringere; friske og ubrugte Kræfter var voksede frem baade i den skabende og i den udøvende Kunst. I Besiddel­ sen af alt dette og i Glansen fra Gades stærke Førerskikkelse var der imidlertid ogsaa en Fare for os, den at blive selv­ gode og selvglade, blive snævre i vort Syn for det, der laa „udenfor“. For ikke at stagnere i dette, men ved Sammen­ ligning prøve vore Kræfter yderligere og spænde dem, var frisk Luft ude fra den store Verden ganske nødvendig. Og F ranz N eruda blev den, der her bragte Pusten med sig. Atter gør sig da her gældende de gamle Impulser Sydfra, dem vi har saa meget at takke for i vort Musikliv, vi be­ høver blot a t tænke paa J o h . H artmann d. æ., S chulz , K u n - z en , W eyse og K u h la u . N u altsaa tillige N eruda . Han følte