Kammermusikforeningen_1868-1918

6 —

—

Mähren, men som Fader til en talrig Børneflok tillige dennes eneste musikalske Mentor paa allehaande Instrumenter og i alle musikalske Discipliner, ligefra deres første spæde Barne- aar til de fløj ud i Verden som Kunstnere, der vandt sig Verdensnavn med straalende Berømmelse. Der var Wilma, den uforlignelige „Geigenfee“, Marie, Amalie, Eugenie, Olga, Broderen Victor, og vor Franz, oprindelig Violinist, senere, da Broderen Victor var død som ung, Violoncellist. Elsket og forgudet af sine Børn, fulgte Faderen dem alle ud i Livet i Ungdommens første udviklingsrige Aar paa vidtstrakte Kon­ certrejser hele Øst-Europa igennem, mens Geniets gryende Straaleglans svævede over den unge Wilmas Hovede. Saa- meget i dette Billede af et koncerterende Familieliv minder her om en anden Østerrigers Barneaar og Læreaar, om Mo­ zart og hans Søster og deres prægtige Fader paa deres vidt­ strakte Farter hele Musikverdenen over. Intet Under at J oseph N eruda for sine Børn stod som Ophavet og Kilden til alt godt og herligt i Livet, de havde fra ham en virkelig „Fædre- arv“ at bygge paa. Intelligensen var F ranz N erudas anden Natur, og han besad baade Aandens og Haandens Intelligens. Han var snar til at nemme, havde et hurtigt Hoved og en skarp Opfattelse, men dertil ogsaa Hænder og Fingre, der altid var rede og vanskeligt forfejlede deres Greb — det ejendommelige Blink i Øjet, det korte og rammende i hans Tale, hvem husker ikke det, for ikke at tale om alt det, hans Haand og Fingre kunde trylle frem af Violoncellens svulmende Strenge eller alle de charmante Smaating han med sine Fingre kunde sned­ kerere sig til! Havde han ude i Verden set meget og op