Kammermusikforeningen_1868-1918

FRANZ NERUDA. 1843—1915. Tale ved Kammermusikforeningens Mindefest 8. April 1915. D et et Menneske formaar, virker han ved sin Personlighed. For F ranz N erudas Personlighed var to Ting afgørende, Musik og Intelligens. Musiken havde han modtaget som en iredobbelt Arv, som en Folkearv, en Slægtsarv og en Fædrearv. Hans Vugge stod i Czekernes Land, „Musiklandet“ fremfor noget, hvor, som man siger, alle, der kommer paa den rette Side af Livet, er fødte Musikere. Saaledes ogsaa den Slægt Neruda, fra hvil­ ken han stammede ned — et Par Sekler igennem har den forsynet samtlige østerrigske Arvelande og tilgrænsende Riger med Violinister, Violoncellister, Organister og Komponister, ja selv med en berømt Digter, efter hvem en Hovedgade i Prag har faaet Navn. Paa Glucks Tider talte denne Slægt to ansete Komponister, der med Berømmelse nævnes i Gerbers gamle Musiklexikon, Brødrene J ohann G eorg N eruda og J ohann C hrysostomus N eruda . Den sidstnævntes Sønnesøn Joseph blev Fader til vor F ranz N eruda . En mærkelig Mand var denne J oseph N eruda , af Livs­ stilling en beskeden Organist i den gamle Stad Brunn i