JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

50 gen Drift eller Viljeskraft til at arbejde, indtil Arbejdslysten helt slap op og tre slemme Kammerater: Lediggang, Tiggeri og Drik nedbrød al moralsk Selvhævd, saa at de »vandrende Svende« blev en Plage og en Skræk for baade Købstad- og Landbefolkning — stundum voksende til det overvældende, stundum mindskende efter de forskellige Tiders Medfør og Øv­ righedernes Indgriben. I Slutningen af det 18de Aarh. udgav Prof. A. Garborg et Smaaskrift, hvis Titel »Theori og Erfaring om Lavsindretningens Skadelighed« viser dets Formaal, men hvori han netop, skønt han i det hele ser Nytten af Udenlands­ rejser, er ganske imod Haandværkssvendenes Vandringer, fordi »Lavsindretningen gør, at han lige saa lidt kan komme efter Kunstens Hemmeligheder paa fremmede Steder som her­ hjemme.« Det er, som en tidligere Meningsfælle -— Bogtrykker Hallager — har udtrykt det, at »den Svend, som kun besidder en maadelig Kundskab i sin Profession, men derimod godt for- staar sig paa de saa kaldede Haandværks-Gewohnheiter, er ej alene æret af sine Medsvende, men endog frygtel af sin Mester. Og hvorfor skulde han saa anstrenge sig? Lavenes Gewohn- heiter og Gebrauche, der giver Oldgesellerne lige saa mange Ceremonier at passe og iagttage som en jødisk Rabbiner, for­ dærver alt«1). Meningen er altsaa, at disse Ceremonier optager Interessen, og Lavsbaandene lænkebinder Tanke og Haand, saa at man kan rejse ud og vende hjem uden nogen virkelig For­ nyelse eller Udvikling, hvis ikke særlig Begavelse og Viljes­ styrke gør en Undtagelse mulig. At J ø r g e n D a llio f f skulde og maatte ud paa Rejse, og at han vilde faa et betydeligt Udbytte deraf, stod klart baade for ham selv og for andre. Og disse andre naaede højt op. En Dag var han tilsagt til Audiens hos Kronprins Christian Fre­ derik (Chr. VIII). Da den unge Svend kom ind, saa han sine egne Arbejder, som han havde indgivet til Akademiet for de skønne Kunster for at faa dets Anbefaling til en Rejseunder­ støttelse af Reiersens Fond, liggende paa en Taburet. Kron­ prinsen var jo Akademiets Præses, og ikke blot af Navn; han førte virkelig Forsædet ved Direktionens fleste Møder og fore*) C. Nyrups førnævnte Bog S. 40.