JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

49 anvendte Dine Læreaar. I ethvert Fag er baade Ære og Leve­ brød at vinde; men eet bør dog nok være vort Hovedfag. Mon Du i Henseende til dette ene har bestemt Dig? Sandelig, jeg veed det ikke, men ønsker at vide det Mester Knud und­ skylder mig vel, at jeg ej denne Gang skriver ham til, da jeg intet har at skrive om. Maaske skulde jeg gratulere Lieutenan- ten ved det borgerlige Artilleri? Ja vel! men hellere, langt hel­ lere — ønskede jeg at kunne gratulere ham i en anden Hen­ seende, som han maaske gætter. — Gud velsigne Dig, ham og samtlige vore Venner! Lev vel og elsk Din Dig ømtelskende Fader. DalhofL Det var paa een Gang et Bindebrev og en Afskedsvelsig­ nelse til den bortdragende. V A N D R E A A R . Helt fra Middelalderen af har det været Skik, at Haand- værkere skulde vandre. Det hørte med til Svendenes Uddan­ nelse, ja i det 17de Hundredaar var det omtrent slaaet fast, at ingen Svend kunde blive Mester, uden at han havde vandret mindst tre Aar paa sin Profession — kun enkelte Lav nøjedes med eet. Naar Drengen var bleven Svend, tog han enten straks eller efter ikke lang Tid sin Randsel — eller som man ogsaa her gerne brugte dens tyske Navn »Felleisen« — paa Nakken og Slaven i Haand. Og saa gik det ikke blot Danmark, men ogsaa oftest Tyskland igennem, stundum til Italien og videre omkring. Men navnlig i Tyskland, Nederlandene og Schweiz traf han den samme Lavsordning som her hjemme, var »med i Lavet«, boede paa dets Kro og fik om nødvendigt sin Geschenk eller Gave paa dets Værksteder. Men den ærekære Svend vilde jo helst selv tjene sin Kost, og det galdt netop at komme til at arbejde under forskellige Mestre for at lære ulige Fremgangs- maader og Mønstre at kende og saaledes om muligt at bringe noget nyt hjem med sig, foruden hvad Kappestriden med frem­ mede Lavsfæller udviklede af Evner og Færdigheder. Som alt andet kunde ogsaa disse Vandringer udarte. Den nemme Levevej lokkede og fastholdt dem, der ikke havde me- Dalhoff. 4