JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

51 lagde Sagerne vel forberedte, som man endnu ser af Protokol­ lerne. Og han tillige med Professorerne Hetsch og J. L. G. Lund1) var Dalhoffs virksomme og trofaste Velyndere. Akademiets Anbefaling blev da ogsaa god: »Da Akademiet kender Ansøgeren som en udmærket Arbejder i Modellering, Bronce- og Metalarbejde, ønsker det ham paa det bedste an­ befalet . . . . til en Rejse i Udlandet, hvorved han i Fremtiden kunde sættes i Stand til ved videre Fremgang, Øvelse øg Er­ faring i sit Kunstfag at gavne sit Fædreland«. Prinsen ønskede særlig, at han skulde til R o m for Antikkernes og for Bronce- støbningens Skyld, hvortil han behøvede en Mand for at kunne gennemføre sine Planer med Thorvaldsens Kunst for Øje, saa- ledes som han siden viste i sin korte Regeringstid. Af andre skriftlige Vidnesbyrd ved denne Lejlighed fore­ ligger — foruden hans Læremesters, Side 36, følgende: »At Hr. Jørgen Balthazar Dalhoff er Lærer ved Institutet for Metal­ arbejdere og har i nogle Aar undervist i Drivning og Ciselering til Institutets Bestyrelses fuldkomne Tilfredshed, bevidnes her­ ved af undertegnede som speciel Bestyrer af anførte Institut. Conradt, Major« (v. Kbhv.s Borgervæbning). For at »sættes i Stand til at g a v n e sit F æ d r e la n d « blev alt- saa den endnu ikke fireogtyveaarige unge Mand sendt ud og fik da ogsaa paa sin fulde tre Aars Rejse samlet en Rigdom af Oplevelser og Indtryk, af Kundskaber og Indsigter, der vir­ kelig kom Fædrelandet til Nytte. Hans Breve fra Udlandet er derfor ikke blot private Meddelelser, der kun kan interessere en Familiekreds, men Udtryk for en bevidst Fremadstræben, der gælder Helheden: Standen, Industrien, Kunsten, Landet. Som han har mange Hverv og Ærinder, saa ser han sig ogsaa 0111 overalt, hvor han kommer, i Værkstedet, paa Museer og Aka­ demier og bruger baade Øje og Øre, Hoved og Haand for at kunne løse de Opgaver, der venter ham hjemme, saa fuldkom­ ment som muligt. — Hans egne Breve aftrykkes derfor næsten *) Mod Historiemaler Lund bevarede han en bestandig Taknemmelig­ hed. Da han lagde Gas ind paa Akademiet, satte han for at skaane den gamle Mands svage Øjne farvede Glas paa Lamperne i hans Klasse. Han maatte dog atter hytte dem med klare; Lund ønskede ingen slige Hensyn. 4*