JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

48 beklager, at hun ved den Lejlighed ikke har været imod ham, som hun burde, og ikke har taget sig af ham, som hun skulde, fordi hun ikke var rask. Og Forklaringen herpaa faar vi atter af et Brev fra Præsten af 13de Nov. 1823, adresseret til »Hr. Gørtlermester K. P. Dalhoff, paa Hjørnet af Østergade og P ile­ stræde Nr. 56 paa 3die Sal«, hvori han med Jubel forkynder, at der er kommet »en stor Tøs«, og endda har den Glæde før­ ste Gang i sit Hus »at se en diende Glut ved et moderligt Bryst« — de andre har altsaa faaet Flaske. »Vel mørknes min Glæde nu og da ved den Tanke: den lille kan saa snart vente at blive faderløs, men da opmuntrer jeg mig igen ved den Tanke: Gud lever jo!« Den 12te April 1824 fortæller han sine Børn om en over- staaet Sygdom: »Gamle Ven Gigt havde behaget at indkvartere sig i mit Bryst og holdt et slemt Hus; især var Natten til den 1ste April — da hvert Aandedræt var som et Dolkestød, mig den frygteligste Ventelig har jeg paadraget mig den Tøraf ved at arbejde — udsat for den barske Vaarvind — i Haven, hvor jeg har holdt et slemt Hus med alle de gamle Ribs-, Stik­ kelsbær- og Ligustrum-Hækker, der alle ere udfejede, saa at Haven næsten ikke ligner sig selv1) . . . .« — I et følgende Brev til Jørgen af 1ste Juli takker han for en smuk Foræring, denne har sendt Hanne, men paaminder sin Søn om, at han selv kunde bruge Værdien deraf til sin nær forestaaende Rejse, og »at Grænselinien mellem Gavmildhedens Dyd og den nær be­ grænsede Fejl er saa vanskelig at drage, og at den kolde For­ nuft saa ofte nægter vort Hjerte mangen Glæde af det Slags. Give Gud, at hin stedse maa betegne for Dig den Vej, som dette bør følge! . . . . Du agter altsaa, som Du skrev i Dit sid­ ste kærkomne Brev af 7de Juni, at tiltræde Din Rejse i denne Maaned. Mine bedste Ønsker og Velsignelser skal ledsage Dig overalt. — Men naar nogen spørger: I hvad for et Fag rejser Du? da maa jeg svare: det veed jeg ikke! Et! det som Graveur? Medailleur? Ciseleur? Modelleur? eller hvad? Gid Du ingen­ sinde fortryde, at Dn har forladt den Bane, paa hvilken Du *) Det er da ikke saa vanskeligt at forstaa, hvorfra Sønnen Jørgen havde sine Gartner-Lyster.