JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

37 ieg under min Haand og her trykte Segel, vil have Her Dalhoff Andbefallet og Recomanderet til alle og endhver som Hand dette maatte forevise. K iøbenhavn 29 Julii 1824. Peder Hagen

Som man vil se, skulde Mesteren ikke forbedre sin Lær­ lings Retskrivning: han har mindst ti Gange saa mange Fejl; kun Tilbøjeligheden til at adskille sammensatte Ord gaar stun- dum igen hos Eleven. Der er alligevel noget af Kærlighedens Stolthed i hans Skildring af den unge Mand, ligesom han i det hele viste megen Interesse for, at han skulde blive til noget, selv om denne Interesse, som vi vil faa at se, kunde give sig ret mærkelige Udslag. Men Læredrengens Kaar var vel heller ikke saa forskellige fra Mesterens, ved hvis Filebræt han ar­ bejdede, og ved hvis Bord han spiste. Drengen regnedes jo til Husstanden og delte dens Fornøjelser. Saaledes var de en Søn­ dag Eftermiddag med Mester og hans Familie i Pilealleen — et ogsaa senere ikke ualmindeligt Surrogat for en Skovtur. De to Læredrenge bar i en stor Kurv Maden, der skulde spises i et af Beværtningens Lysthuse. Men ved Maaltidet kunde ingen begribe, at det knasede saadan mellem Tænderne — und­ tagen de to Drenge, som havde tabt Kurven, saa Brød og Paa­ læg spredtes og maatte samles op igen fra Vejen. »Oldermandens Dreng« kaldte hans jævnaldrende, Guld­ smedmester Vogt, ham endnu et halvt Hundred Aar efter; som saadan havde han truffet ham i Ærinde for sin Mester og maaske villet dølge en lille Smule Misundelse og værge sig imod nogen Vigtighed. I Virkeligheden fik netop denne Stil­ ling ikke ringe Indflydelse paa Jørgens Udvikling. »Selskabet for Plaandværkers tandens Forædling« var af Prof. Abildgaard, hin Tids ledende Kunstner, blevet gjort op­ mærksom paa Gavnligheden af, at der kunde gives Lærlinge Undervisning i Drejning, Gravering, Drivning, Ciselering o. 1., og Kobbertøjs-Fabrikant Jørgen Conradt satte Tanken i Værk 1807 som »Institut for Metalarbejdere«. Her var noget at hente for en fremadstræbende Lærling, men Jørgen Dalhoff, som til