JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

38 sin Beklagelse ikke maatte deltage i Undervisningen der, havde dog en endnu videregaaende Lejlighed til Udvikling og Frem­ gang inden sin egen Mesters Døre. Herom fortæller han selv i sin før nævnte Skildring: »Min Mester var Oldermand, og det var nylig forordnet, at Svendene skulde udføre deres Tegninger til Svendestykket hos Oldermanden. Der var almindelig 4, 6 å 8 i et Kvartal. Med disse blev jeg lukket inde i en Sal en hel Dag. Somme havde en Skitse, andre en Model, hvorefter Tegningen skulde være. Det var mig særdeles anstrengende at hjælpe dem alle, saa at jeg vidste, de vilde blive antagne. Men om Aftenen fik jeg en Daler af hver; ligeledes fik jeg en Daler, den Dag de havde forevist Svendestykket for Magistraten, hvilket vistnok altsammen var paalagt dem af min Gamle. »Værre var det med Mesterstykkerne. Tegningerne dertil var almindelig af Hetsch; men der var •Ornamenter paa, som vedkommende selv skulde udføre. Den første var Hr. Dyrkopf. Han var bekendt som en fortrinlig Sølvarbejder, men han be­ klagede, at han ikke kunde udføre Ornamenterne, da han al­ drig havde haft en Punsel imellem Fingrene1). Jeg fik nu travlt, thi skønt jeg ikke fik Lov at gaa paa Instituttet, havde jeg set en Del hos min ældre Broder, som var Gørtler. Jeg bankede en stor Theske tynd, og ud paa Natten kopierede jeg Ornamenterne; saaledes en hel Uge, hver Dag lidt bedre, indtil jeg syntes, det kunde passere. Paa den mest uskyldige Maade laa denne Prøve som af et Tilfælde henkastet i Nærheden af Hr. Dyrkopfs Plads. Han blev meget forbavset og erklærede, at jeg meget godt kunde udføre Ornamenterne paa hans Ar­ bejde, naar jeg blot turde. Jeg svarede, at dette skulde han blot ikke tale om; jeg vidste, at min Mester havde igennem Vinduet set alt, hvad jeg gjorde, og at han godt vidste, at naar jeg om Aftenen bragte ham Laden over, hvori Mester- x) En Punsel er en Art firkantet Staalmejsel, der ved Slag med en lille bredbanet Hammer i det bearbejdede Metal afsætter forskellige Flader, Prikker, Linjer og andre Mønster, som er indgraverede i den. Ved Hjælp af en Mængde saadanne Punsler ciseleres alle Slags Former paa Over­ fladen af Metallet. Medens Drivning altid er paa Plader (oftest indenfra), udføres Ciselering ogsaa paa støbt Metal.

Made with