JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

II. LÆRE- OG VANDREAAR. M AN maa nu dog ikke tænke sig, at det trods den bundne Stilling1), var noget rent ulykkeligt, han var kommet ind i som Guldsmedlærling. Lad os begynde med at præ­ sentere hans Læremester, den norskfødte Peder Terpsager Hagen, Oldermand i Guldsmedelavet, idet vi fremlægger nøje aftrykt hans Vidnesbyrd for sin tidligere Lærling ved dennes Afrejse til Udlandet. At Guldsmed Sven Hrr. Jørgen Balthasar Dalhoff har staaet i Lære h os m ig undertegnede, nem lig fra M ikelsdag 1815 til M ikelsdag 1820, som er 5 Aar, og i disse sine Lære aar opført sig saaledes, at jeg med megen fornøjelse kand med delle Ham dette hvel fortiente Bevis, at Hand i alle Maader har opført sig, som det Egner og and- staaer et hvert honet ungt Menneske, og med særdeles V elvillie vist sig væ rdig til end hværs agtelse. Da Hand ikke alene har vist stor Læ rvillighed, men og stor lyst til at læge sig efter aldt, hvad der kunde T ienne baade m ig og Ham til nøtte, og med lyst og læ rvillig­ hed, altid udført aldting m ig til stor for nøielse, og siden arbeidet et par aar for m ig som Guldsmed Sven, og ligeledes i den Tid vist sig m in og et hvert godt Menneskes agtelse værdig, men da nu er- m elte Her Dalhoff, agter at forsøge sin løkke anden stæd, saa er m in Vendligste Begiæring til alle og enhver hvor Hand hendvender sig, at Hand maatte finde Vendskabelig m odtagelse, da Hand vist vil giøre sig en for n øielse af at være sine foresatte til fornøielse, Hvorfor l) J. A. Hansen, hvis Læretid (som Skomager) faldt 6 Aar efter D.s, beretter, at Arbejdstiden om Sommeren varede fra 4—5 om Morgenen til om Aftenen »saa længe man kunde se«, om Vinteren 5—6 Morgen til 11 Aften!