JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

108 E rfa ring læ rer, at den, som in tet har, gerne gør m est Blæst med Hemmeligheder. Du m aa aldrig skylle forgyldt Arbejde op i Bejtze; m en n a a r det er poleret, varm e det lidet og da hu rtig overstryge det m ed fortyndet Skedevand, strak s i Vand og der- p a a vikle det ind i et blødt Klæde og sagte trykke overalt og siden tø rre det over Ilden. Man m aa bestandig være to, for at det k an gaa saa hu rtig som muligt, at det ikke tø rrer i Luften. Da Kunsten ved Støberiet saa meget beror paa p rak tisk Øvelse, vilde det være for vidtløftig at beskrive Dig det med nogen Nytte; og desuden gives der mange Ting, som jeg endnu ej selv ret veed, og m est befrygter jeg, at Savnet af flere S and­ arter, som her gives, vil give os mest at tænke paa. Jeg m aa nu glæde Dig med noget, men som Du ikke over alt skal tale om. Jeg indser nu først, hvor godt m an h a r m ent det med mig, at jeg skulde arbejde hos Hopfgarten. Det er nem lig be­ stem t, at alle de F igurer, som komm er udvendig paa K irk en1), skal gøres i Bronze, og da vi jo ingen bar, som kunde paatage sig dette Arbejde, vil m an, at jeg ret skal ud studere Støberiet og overhovedet Behandlingen m ed F igurer. Hvor vigtigt dette altsaa er for mig, vil Du indse, især da F reund interesserer sig særdeles for Broncearbejde, og han saavelsom Bissen h a r fo r­ sik ret mig, at efter deres H jem kom st skal deres meste Arbejde bestaa i Bronze for ikke at lade de m ange Penge gaa ud af L andet til Marmor. Hopfgarten h a r skullet gjort hine F igurer, m en h a r forlangt altfor uforskamm et. Dette bø r saa lidet som muligt blive bekendt. Min Bestemmelse er derfor dog ved m in H jem kom st at gøre Mesterstykke som Guldsmed, men jeg glæ­ der m ig ved, at jeg dog kan give mig af med K unstarbejder i Bronze, da det kan gaa i Dit Navn. N aar jeg kuns havde Penge, og T ran spo rten ikke var saa dyr, kunde jeg ofte købe prægtige Modeller og Tegninger her. — E t lille Samvittigheds Spørgsmaal, som m in Mine gør mig (skulde vi vel tu rd e haabe til næste E fte ra a r? ), besvarer jeg med et ja, saavidt Skæbnen og F o rnu ften i F rem tiden ikke vil det anderledes. T hi vær forvisset om, gode Pige, at jeg, skønt nok saa indtaget af K un­ sten og nok saa meget ønskende at kunne blive saalænge, som *) Frue Kirke i Kjøbenhavn.