JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

107 holde mig 8 Dage i Neapel og da tilbage, th i længer vilde m in Kasse vel ikke tillade det. De an tik ke Sager i og fra Pompei ere mig særdeles m agtpaaliggende at kunn e tegne og studere; der skal være en overordenlig Mængde Bronze Arbejde, og m aaske kunde jeg fra Neapel faa Skibslejlighed til F ran k rig og da spare lige saa meget, som L and rejsen ellers vilde kostet mig. N aar ikke en vis Længsel bestandig b a n d t m ine T ank er til H jemmet, og K limaet især om Somm eren var noget bedre, vilde jeg aldrig finde noget Sted m ere passende for m ig end Rom. Man er hos os, selv p a a Landet, ikke saa ugenert som her; th i som m an arbejder, gaar m an at spasere, især de du e ­ ligste Kunstnere, og skønt he r ingen offenlige Forlystelser er, k an m an dog gøre sig saa lystig, som m an vil, uden at frygte for Politi eller Vægtere, og enhver, m an k an tale med, er ens Ven. Jeg kender intet Menneske, hvis Omgang var m ig m ere læ re­ rig end F reund s, og derfor ere vi ogsaa som oftest sammen. N aar jeg om Søndagen engang gør en Spaseretur, tager jeg m ine Tegnem aterialier med, og n a a r jeg da finder noget skønt, sætter jeg mig straks at tegne, og da dette er saa alm indeligt, vækker det ingen Opmæ rksomhed. Hos Hopfgarten arbejder jeg egenlig ikke mere, end jeg netop behøver for ikke at sætte til af den Smule, jeg endnu h a r; ellers kunde jeg her have m it gode Udkomme, og beder Dig (K.) derfor, n a a r Du skriver, at sende m ig de øvrige Penge. Jeg veed endnu ej ret, hvorledes jeg skal ind rette det m ed m in Ansøgning om videre Understøttelse; th i n a a r jeg skal skikke noget Arbejde, vilde jeg skikke noget, der virkelig kunde vise m in Frem gang her i Rom, og det træ k k er altsamm en saa langt ud. Du øn sker1), at jeg i Henseende til Støbningen og sligt skulde gøre m ig Umage at læ re noget; dette haab er jeg vel at kunne opnaa, men, Du mente, Dig til Fordel. Du m aa da først vide, at jeg nu m aaske k an blive Dig saavelsom Dine Laugs- brød re en Rival og vil da hy tte mig for at sige Dig noget og endnu mere for at være saa dum at sige, jeg ej engang kan tørre et S tykke Bronze op, uden at det bliver skjoldet. For dog at være en Smule højmodig, m aa jeg sige Dig dette; thi x) Den fiffigt spøgende Tone i dette Stykke vil ikke undgaa Læseren.