JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

109 det egenlig behøvedes, dog aldrig glemmer Dig og daglig læn­ ges efter at komm e h jem « Atter den 31te Oktober 1826 afgik et Fam iliebrev, dog ikke slet saa indholdsrigt som det sidste, begyndt i Ønslev den 22de af Faderen og W ilhelm ine, fortsat i Kjøbenhavn af Herlov og slu ttet og afsendt af Knud. »Elskelige, kæ re Søn! Saare meget h a r Dit sidste Brev af 9de Sept. glædet os alle her, fordi vi deraf erfarede, at Du — i det m indste ved dets Afsendelse — befandt Dig saa vel i Verdens gam le Hovedstad og fand t her saa rig Næring for Din forstaaende og lærebegærlige Aand. Ikke behøver jeg at sige Dig, at vi alle istemme det hjerteligste Ønske for Din Frem tids sande Vel. — F ra Ønslev Præ stegaard ha r jeg kuns een Nyhed at fortæ lle Dig, m en den er heller ikke saa daarlig; thi hø r kims nu: d. 2den Okt. blev m in elskede Hanne lykke- ligen forløst m ed — 2 vakre P igebørn Endnu er de ikke døbte, men n a a r de blive det, vil den ældste komme til at hedde: Regina Optata, fordi h u n var ønsket som E rstatning for vores uforglemmelige Tab ifjor, og paa det at den anden, som er 15 M inutter yngre, ikke skal tro, at hun var os uvelkom ­ men, skal h u n hedde Theodora Ju cn nd a1). Du spørger, om vi er vel fornøjede m ed at have faaet to? Ja — i Sandhed! det ere vi. Thi tænk Dig Synet af disse to nysselige Unger i een Vugge! ja, tænk Dig, om jeg skal komme til at rideranke med en Glut paa hvert Knæ! Hvilken F ryd i m in Alderdom! Kuns ville vi øve os i at bede: Fader, ske Din Vilje! — Din Mine og Lotte h a r indtaget m in P lads i Sovekammeret, fordi de troedes bed re skikkede end jeg til at være Moder lidt behjæ lpe­ lige med at passe de Smaa. De faa og derved en maaske ikke unyttig Øvelse i at m anøvrere med saadanne Smaaglutter. Jeg derimod skal i tilstundende Vinter residere i Havestuen, hvor jeg om faa Dage faar en Kakkelovn. Naa, kæ re Søn, det var den Nyhed, jeg havde at fortælle Dig; m en den er jo og 4 Skilling værd? Ikke sandt? Mere h a r jeg ikke at sige, uden dette, at Kornpriserne til Trøst for *) Den kærkomne Gudsgave.