JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

103 følte jeg, hvor ulykkelig jeg vilde have været uden en trofast Medhjæ lperinde. Thi flere Gange hver Nat m aatte m in kære H anne forlade sin Seng for ved Gnidning at lindre m ine r a ­ sende Smerter. Saa længe Sommerens Varme vedvarer, haaber jeg vel at kunn e holde m ig nogenledes brav; men det synes, som jeg nu h a r Aarsag til at frygte for hver sig næ rm ende Vinter. Guds Vilje ske! . . . . Om de to buttede Smaadyr, en Lo ttchen1) og en Minchen, ha r jeg in tet at fortælle Dig uden dette: at de er som 2 Alen af eet Stykke, og a t den sidste saa- vel som den første hver anden Uge m aa trælle i Køkken og F adebu r og lide Allehaande, hvorover hun m aaske selv her neden under vil beklage sig for Dig Hvad jeg i flere Aar h a r tæ nk t paa, h a r jeg først i Aar begyndt, nem lig at bygge en Hytte paa 7 Fag, hvor m in stakkels Hanne efter m in Bort­ gang dog kunde have Husly2) Vi h a r i denne Sommer h a ft den største Varme, som nogen k an mindes, nemlig 25 Grader i Skyggen. P a a flere Steder, især i Jylland, ere baade Korn og Græs bortsvedne. Her paa F alster bør vi ikke klage, th i Vintersæden er meget god og Vaarsæden temmelig god, skønt stum pet3) Med Ønsket om Guds faderlige Led- sagning paa alle Dine Veje fra Din inderlig elskende og h en ­ givne P. DalhofF.« Hans Hustru fortæ ller hl. a., at S torstuen er bleven m øb­ leret, paa Spejlet næ r; den h a r faaet Gardiner og Kakkelovn for Indtægten af den samme Lod, som forrige Aar gav Jyllands- rejsen. *) Sin Svigerinde, Charlotte Grundahl, siden gift med Præsten Stampe i Nebel, kalder han Lottchen, vel efter Hovedpersonen i Goethes Werther; Mine bliver saa til Minchen. I et lidt tidligere Brev beskriver han dem saaledes: »Begge ere 2 gode, fredelige, stille, flittige og huslige Piger i 20de Aar. Mit Hus er, hvad jeg altid ønskede, en sand Fredens Bolig; kuns stundum lidt for stille, thi ingen af os har noget godt Snakketøj«. 2) Dette Enkehjem staar der endnu, men er lige saa lidt som de mange andre rundt i Landet beboede af nogen Præsteenke. — De tager til Hoved­ staden eller de større Byer for at faa deres Børn opdragne. 8) Denne Beskrivelse af Vejr og Høst for 1826 kunde Ord til andet gælde 1868 og 1914.