JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

102 m en da h an ikke h a r ho ld t Ord og skikket mig dem, giver jeg Dig i Komm ission at kræve m in Rettighed. — Jeg er nu glad, at jeg i det m indste ikke skal rejse længere bo rt, og saasn art F o ra a re t begynder, er jeg sikkert paa Vejen til P aris og iler da m ed Glæde til Dig « Dette Brev m aa være det af 22de Jun i, som han s Kæreste om taler i den nu følgende Fam ilieskrivelse, skrevet efter den Opfordring, h an havde frem sat i et tidligere Brev og nu gen­ taget i dette. Det er et K v artark i sto rt Fo rm at, beskrevet p a a alle 4 Sider uden B lad rand m ed tæ t Sm aaskrift, saa at det inde­ ho lder om tr. 14,000 Bogstaver; dets G ranskning k an let kræve et P a r T im er, da adskilligt er ret utydeligt skrevet. Det skønnest og k larest skrevne er af den ældste B rev­ skriver, Præsten selv, som aabner Rækken: »Min kæ re gode Jørgen! Saa meget jeg endog af H jertet lykønsker Dig m ed Dit Ophold i Rom, dette V alfartsted for alle Kunstelskere, dette Sted, der skønt det ej mere indeslu tter det gam le Rom, dog endnu skal kunn e opfylde Iagttagerne med B eundring og Forbavselse, vilde jeg næppe — hvis jeg var 40 Aar yngre — anse Din nuvæ rende Stilling uden al M isun­ delse; ah, hvor lykkelig er dog den Rejsende, der h a r det store Maal for Øje — det Maal, han og tør haabe a t opnaa, nem lig: ved sine indsam lede K und skaber og Fæ rdigheder a t kunne gavne, ja hæ dre sit Fæd reneland . Kuns at h an vender tilbage m ed en sund Sjæl i et sund t Legeme! Ivuns at h a n besidder K raft nok til ikke at tabe Modet, om endog de Fo rhaabn inger, m aaske Fordringer, som han s Duelighed kunde berettige ham til, ikke altid bleve opfyldte! — Du forlanger vel .ingen Rejse- Filosofi af mig. Nej, det Du i disse L in jer gør Regning paa, er vist nok E fterretn ing om det gam le Ønslev og Dine dervæ ­ rende efterladte Venner m. m. -— Som god Egoist vil jeg da først fortæ lle Dig noget om m ig selv. Jeg h a r i denne Sommer et taaleligt Helbred, saa jeg k an fo rrette m it Embede, m en er aldrig fri for Sm erter; nej, jeg havde ifjor i Nov. og December et altfo r h a a rd t Anfald af m in gam le Gigt, hvis Følger ikke m ere synes at ville forlade mig. Da, om ellers nogensinde