JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

104 D erpaa komm er Wilhelm ine med sin nydelige Skrift, der m inder om fran sk B roderi ved sin stæ rke, men velformede Ud­ hævning af Nedstregerne i de store Bogstaver: »Min elskede Jørgen! E nd nu ald rig h a r jeg væ ret saa be­ kym ret for Dig som paa denne Din Rejse til Rom, og paa det hjerteligste takkes Du derfor for Dit kæ re Brev af 22de Ju n i; stedse frygtede jeg, at Sygdom eller and et Uheld havde ram t Dig, og m in F ry g t var desværre ikke ug rundet; havde jeg ku n væ ret hos Dig i Din Sygdom, hvor skulde jeg da have plejet Dig, hvor skulde jeg i Gerningen have overbevist Dig 0111 m in oprigtige Kærlighed; dog haab er jeg nu, at Du er fuldkomm en vef, og m in inderlige Bøn til Gud er, at h a n fremdeles vil be­ vare Dig Din Helbred, og Du saaledes m ed Glæde k an vende tilbage til dem, som saa inderlig med Længsel ser den Dag i Møde Den 15de Febr. kom jeg med Posten til Gaabense, hvor Din kæ re F ad e r selv var nede for a t tage imod mig, kø rte d a til Ønslev, og med hvilke Følelser jeg betraad te Præste- gaarden, k an jeg ikke sige Dig, enhver Genstand erind rer mig der om Dig, og Du k an være sikker paa, at jeg i T ank ern e aldrig forlader Dig en T ime; i Din gode Moder h a r jeg, som Du sagde, fundet en meget vakker Kone, og Lotte er m in kæ reste Veninde. Den glædeligste Fødselsdag beredede mig Dit kæ re Brev og den sm ukke Ring, som netop in d traf til den bestem te Dag, for hvilket Du saa m ange Gange takkes.« — En yngre Søster til hende er død lige efter Konfirmationen, og Edvard laa syg i Dresden af »de slemme R ingorme, hvo raf h an saa ideligen plages; han s Ben vare saaledes tilredte, at h an slet ikke kund e ga a Jeg m aa dog ogsaa fortæ lle dig noget glædeligt, nem lig hvor godt det behager m ig at være p a a L a n ­ d e t « Hun glæder sig til, at J. skal komm e bag pa a dem næ ste Sommer, ligesom Knud var komm et nu. »Dog, Guds Vilje ske, og jeg glæder mig ved, at nu dog sn a rt 2 Aar er hen rundne, siden vi skiltes ad, og den øvrige T id m aa vi da ogsaa med T aalm od ighed oppebie; vi vil da føle os dobbelt lykkelige, n a a r vi igen blive forenede. Din Dig inderlig elskende W ilh e lm in e .«