JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

101 th i hvor jeg er, føler jeg mig dog saa ene og kuns beskæftiget nred H jemmet. Lev nu alle ret lykkelig og lænk stundum paa Deres og Din stedse elskende Broder Jørgen Dalhoff. Skreven i et Væ rtshus fuld af Gæster. Som Bevis paa Ita ­ lienernes idelige Skænderi tør m an ingen spidse Knive have her, m en m aa lade Spidsen bræ kke af, th i n a a r de bliver vrede, tage de straks, hvad de faar i H aanden og værger sig med. En F regat og en Brig er ankomm en igaar for at forjage nogle grækiske Kapere.« I t a l i e n . Det første Brev fra Rom h a r Jørgen skrevet til sin Fæstemø i Ønslev P ræ stegaard, men uden Datum , da det ha r været indesluttet i et andet Brev. »Elskede W ilhelm ine ! O, at Du vidste, hvor ofte jeg især i m in Sygdom h a r be­ søgt Dig, ofte saa glad, men ogsaa ofte bedrøvet; dog trøster jeg mig ved det Haab, at dette Brev m aa træffe Dig ikke alene frisk, men ogsaa tilfreds og m un ter. Af m in Broders sidste Brev erfarede jeg netop, at Du var paa Falster, men intet vi­ dere; alt hvad forresten passerer der, m aa jeg kuns tænke mig til. J a tro mig, gode Pige, jeg er daglig hos Dig; ofte ser jeg Dig i stille Kummer, m en endnu oftere ser jeg Dig ved Din God­ hed at glæde m in gamle Fader, og hvor oprigtig h an elsker Dig som sin Datter. Skriv mig endelig sn art til og meddel mig alt, hvad der ligger Dig paa H jertet, ikke stedse kun det, der kan glæde mig; da først kan jeg føle mig ret lykkelig i Din Kærlighed. Da m in Broder sidst skrev, var m in F ader endnu ikke ret frisk; ogsaa Uvisheden, hvorledes det er med ham , bekym rer mig saa ofte; skønt jeg haaber det bedste, er dog m in inderlige Bøn, hvis han skulde være syg, at Du gør alt for at glæde ham , o hvor vil jeg takke, hvor vil jeg elske Dig derfor. Du kan hilse Fader, at h an i et Brev h a r lovet mig de første F rug ter af de T ræer i Lunden, som jeg h a r podet;