JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

97 for »vi ses igen«1). Den ko rte Tid, jeg havde Bekendtskab med Dig, genkalder jeg saa ofte i m ine ensomme Timer, og intet staar mig da saa levende for Øjet, end da jeg paa Assistens- K irkegaard saa ofte hø rte Dig igentage: »Vi ses igen«, og med hvilke inderlige Følelser jeg ønskede det, anede Du næppe; og hvor lidet H aab jeg end havde, tænkte jeg dog: Umuligt kunde det dog ikke være! Dog aldrig havde jeg ventet mig mit Ønske saa sn a rt opfyldt, nemlig Din Genkærlighed. 0 , gode W ilhelm ine, at Du stedse m aatte være overbevist om, at ikke T iden eller den fjerneste Afstand forandrer min Kærlig­ hed til Dig, og at Du ofte som jeg m aatte sige for Dig selv: Vi ses igen!« Wien 6. April 1826. »Elskede W ilhelm ine! Du elsker mig, det veed jeg, saa sandt jeg stedse skal elske Dig; og dog h a r jeg aldrig h a ft Lejlighed at skaffe Dig den m indste Glæde, k u n stedse skal Du plages med Frygt for mig paa m ine Rejser, og denne Tanke bebrejder mig ofte mine Foretagender, kuns trøster jeg mig ved, at Du stedse vil være saa fornuftig ikke a t overdrive Din Omsorg for mig og stedse at haabe det bedste og dog ogsaa at være bered paa det vær­ ste........... Din Geburdsdag fejrede jeg i stille Glæde ved et Glas Punsch, og sikkert haabede jeg, at Du til den Dag havde mod­ taget det Dig tilsendte; m en ogsaa dette vilde Tilfældet ikke tillade (som jeg form oder). O, gode Pige, lad aldrig slige T il­ fælde skrække os; th i kuns Bevidstheden, at jeg elsker Dig oprigtig, giver m ig Haab, at jeg ligesaa oprigtig er elsket, og sand Kærlighed spørger hverken om Afstand eller andre Be­ viser, og vær stedse forsikret, at jo længere jeg er bortfjernet fra Dig, jo mere jeg føler m ig forladt af andre, desto mere er jeg ikkuns beskæ ftiget med Dig alene. Hils nu m ine og Dine Foræ ldre, Søskende og alle Venner ret hjertelig fra mig, stedse er det m it inderligste Ønske, at x) Den fejle Bogstavfordeling paa en Gravindskrift vakte formodenlig deres Undren, medens Ordets Betydning kort før hans Afrejse fæstede det i deres fælles Tanke. DalhofY. 7