JørgenBalthasarDalhoff_1915_I

98 Guds Velsignelse stedse m aa være over Dig og Dem alle, og hvis det er Guds Vilje, at jeg aldrig mere skal se Dem, a t Du og enhver, der h a r nogen Godhed for mig, ikke skad er sig ved utidige Sorger. Dog i det bedste H aab øn sker jeg Dig og alle et h jertelig t lev vel. Din Dig stedse elskende Jørgen Dalhoff. Over morgen er jeg ikke mere i Wien.« F ra Rejsen h a r vi følgende Brev: Triest 2. Maj 1826. »Kære Broder! Jeg iler med a t m eddele Dig, at jeg rigtig h a r faaet Dit Brev af 1ste April, og det gør mig ondt, at jeg ikke før h a r ku nn et melde Dig dette, th i allerede den 16de modtog jeg det i Gråtz. E fter at jeg, som Du af m it sidste Brev h a r erfaret, g an ­ ske havde opgivet H aabet om, at m it tilsendte var kommen Dig i Hænde, rejste jeg den 10de fra W ien, og ju st samme Dag er Dit Brev ankomm en, og m an h a r da strak s sk ikket det til Gråtz, hvor det ogsaa var, d a jeg kom ; hvor glædelig denne E fterretn ing var mig, k an jeg ikke sige Dig, m en ogsaa gjorde det m ig meget ondt, at Du nu atter h a r sat Dig i Om ko stn in ­ ger, ja m aaske i Forlegenhed ved at skikke m ig dette af Dine egne Penge; alene i Brevporto h a r Du vist h a ft betydelige Ud­ gifter for mig, th i alene til den østerrigske Grænse h a r de sidste Breve væ ret mig temmelig dyre. Da der i Gråtz ingen Veksellerer var, som kendte Huset Hambroe, kunde jeg der ikke faa den udbetalt og gav da en Veksellerer den imod et Bevis for at skikke til W ien, og han lovede da, at n a a r jeg om 8 Dage kom til Triest, skulde det saaledes være afgjort, at jeg for han s Veksler straks skulde faa m ine Penge, m en destoværre h a r jeg nu m aatte t vente her over 8 Dage, førend jeg i Dag h a r faaet dem. Formodenlig havde h an ganske glem t det, th i efter at jeg var hos den d a n ­ ske Konsul, og der blev skreven derhen, sendte h an det straks med første Post. T iden h a r væ ret m ig skrækkelig lang her i Triest, især siden m ine R ejsekamm erater forlode mig, th i efter